Koncert med Uffe Lorenzen & LydSyn, 6. marts 2025 i Tøjhuset, Fredericia

Arrangør : Fredericialive/Tøjhuset

UffeLorentzen_DSC0632 kopier

DER ER LIV FØR DØDEN!!!

Af musikjournalist Carsten Codimagnyl Linde

Fotos ved Søren Tønder Kalika

Er der liv før døden? Dette essentielle spørgsmål er jo yderst relevant i denne storpolitiske ragnarock-verden, som kloden og menneskeheden befinder sig i for nuværende.
 
Efter torsdagens livgivende koncert med den dødgode trio, Danmarks ukronede syrerock-konge Uffe Lorenzen & LydSyn, fornemmes tydelige tegn på liv. Dommedagsprofetier, som rocken raller og jorden skælver, blev – om ikke andet så for en stund – glemt, da Uffe, Palle og Jens på henholdsvis guitar + vokal, bas og trommer sparkede døren til livets forgård ind.
Med LydSyns selvbetitlede debut fra 2022 samt den relativt nye plade “Højspændt” som omdrejningspunkter leverede de tre sprællevende spillemænd en mesterlig magtdemonstration i lige-ud-ad-landevejen-rock-in-your-face koncert.
 
Hjertestarter-rock.
 
Det var højt. Det var larmende. Det var grimt. Det var skævt. Det var brutalt. Det var uperfekt. Det var voldsomt. Men det var liiiiiige, hvad et rock-hungrende publikum havde tørstet efter. Fordi det på samme tid var smadrende smukt, bombastisk bevægende, særligt ærligt, “irationel” intenst og rigtigt rørende.
 
Uffe Lorenzen på vidunderlig, voldsom og vedkommende vokal samt smadder-guitar lignede en mand, der sang og spillede som gjaldt selve livet. Palle Demant på buldrede bas, så bastant og bombastisk at Tøjhuset stadig skælver her dagen efter. Jens Eydes slag på trommerne var som Tordenguden Thors hammer: kontante og skarpe som en provisionslønnet udgave af Manden med leen.
UffeLorentzen_DSC0648 kopier
Bag de skramlende, garage-rockende sange hørtes en trio, som spillede totalt tight. Så trods vildskab, støj, bulder og brag var der i høj grad en præcis mening med vildskaben og galskaben.
 
Musikalsk fornemmes det syrede udtryk at være inspireret af det mørkeste og tungende fra Black Sabbath. Podet med goth-rock i stil med The Cult, tilsat lidt DAD. Tilsammen udgør det en musik-retning, der vel bedst kan betegnes som Hjertestarter-rock. Rock fra hjertet, rock der rykker og rock der hedder liv. Alt sammen sunget på dansk. Det er vel nærmest blevet et adelsmærke for Uffe Lorenzen. Respekt for det.
 
Samfundskritiske tekster
 
Uffe Lorenzen har fundet inspiration til de politiske og samfundskritiske sange fra opvæksten via forældrene, der tilhørte den yderste venstrefløj og fra voksenlivets skygge-sider. Der blev sunget om ballade på Nørrebro, sorg, armod, selvmord, krig og ødelæggelse.
 
Ud over Uffe Lorenzens egne, særdeles slagkraftige sange som blandt andre “Byens Værste Hotel” og “Den Sidste Sommer” indeholdt den 75 minutter lange koncert to skønne cover-versioner; Røde Mors desværre stadig højaktuelle anti-krigs-sang, “Lil’ Johnnys Mund” fra 1970 og “Nørrebro”, skrevet i 1978 af Tommy Bas Pedersen (ja, ham der skrev “Det var Inga, Katinka Og Smukke Charlie På Sin Harley” til Gasolin’).
 
Uffe Lorenzen oplyste fra scenen, at der vel var omkring 100 gæster i Tøjhuset. Det var dobbelt så mange som sidste gang. Hvilket bandet var rigtig godt tilfreds med.
Mit gæt er, at næste gang byder Tøjhuset og mindst 200 publikummer Uffe Lorenzen velkommen. For torsdag aften gik alle derfra med visheden om, at der heldigvis er liv før døden. Det rygte skal nok sprede sig, så skaren af rock-hungrende LydSyn-fans til stadighed stiger.
UffeLorentzen_DSC0700 kopier
UffeLorentzen_DSC0677 kopier