Guitarrock fra dengang en spade var noget, der blev købt i en fysisk musikbutik i den by, man boede i, er – på de fleste festivaler – efterhånden lige så sjælden som et dansk mesterskab til AGF. Når det så endelig sker, kunne det (næsten) ikke blive bedre end Tim Christensen med band. Netop tilføjelsen “band” er i denne sammenhæng MEGET MEGET vigtig.

Indrømmet. Når emnet er netop snart 50 årige Tim Christensen, så er jeg klart mere til hans virke i Dizzy Mizz Lizzy end i rollen som solist. Men når netop lead-guitaristen fra en af Dizzy Mizz Lizzys største konkurrenter fra 1990’erne, for længst opløste Inside The Whale, teamer op i Tim C’s band, så bliver det mageløs magi og dansk dynamit. Tilstedeværelsen på scenen af den tidligere Inside The Whale-guitarist, Lars Skjærbæk, fik ganske enkelt legebarnet frem i Tim Christensen.

I sange som “Jump The Gun”, “Whispering At The Top Of My Lungs” og “Get The Fuck Of Of My Mind” gav de to venner hinanden plads til at lege, til at improvisere. De gav pokker i koncert konventioner, festivals-regler. De havde en fest. Jo mere de legede på de seksstrengede, jo større blev smilene i deres ansigter. Deres gentagne guitar-battles var simpelthen befriende gode. De ellers så normalvis stramt arrangerede sange fik SÅ meget nyt lækkert, loose liv.

WOW!

Intet andet eller bedre ord end:

WOW!!

Det ramte mig direkte i hjertekulen og gjorde mig på lallende lykkelig. En guitar-lege-stue står dog sjældent alene. Derfor skal resten af bandet have stor, stor ros – især rytmesektionen, der var forrygende ført an af en vild og velspillende Jesper Lind, der gav de to legebørn den bedst tænkelige bund.

Nok de fleste i min tårnhøje alder er flasket op med og til lyden af el-guitar. Det er en form for afhængighed. En sund og livsforlængende addiction at forstå.

Koncerten endte som den begyndte: Som en genial guitarleg.