Lyden af The War On Drugs er en sjov blanding af Tom Pettys heartland-rock, Bob Dylans mundharpe-skarpslebne bluesrock og den mest syrede, psykedeliske del af Pink Floyd kataloget. Sagt med andre ord og ganske anderledes: Indie-rock, spillet med barytonsaxofon, en bas, der var så tung, at Lunden ingenlunde længere ligner sig selv. Samt endvidere op til 3 musikere m/k på diverse tangentinstrumenter.

Den svævende, tunge lydkulisse blev på toppen doseret med myriader af afhængigheds-skabende genialt guitarspil, leveret af hjernen bag “Krigen Mod Stoffer”, frontmanden, den skovtrolds-lignende Adam Granduciel.  

Og det var blandt andet i disse sekvenser, at publikum, kendte som ukendte, fandt de usynlige luftguitarer frem og spillede solen ned bag de smukke trætoppe i Lunden.