The Breeze (Norge) - "A Tribute to J.J. Cale and the Tulsa Sound"- 16. april 2025 i Bygningen, Vejle.
Arrangør : Bluesforeningen Crossroads.
MERE BRISE END KRISE
Af musikjournalist Carsten Codimagnyl Linde - fotos ved Don Linde
Så har man så sandelig set det med. En af Norges højeste trommeslagere på en af Danmarks mindste scener. Sikke en kontrast. Koncerten med det norske orkester, The Breeze, var i øvrigt deres allerførste optræden i Danmark nogensinde. Om der kommer flere danske jobs bliver spændende at følge. Onsdagens arrangement i den pænt fyldte sal var på mange måder modsætningsfyldt. Det vender vi retur til.
Hovedbestanddelen af den godt og vel to timer lange koncert var numre, skrevet af afdøde J.J. Cale. Det giver rigtig god mening, især fordi det norske band, The Breeze, kalder deres optrædener for en hyldest til J.J. Cale og “The Tulsa Sound”. Det gjorde kvintetten ganske godt. Publikum fik gode, vellydende, velspillede versioner af såvel kendte som mindre kendte Cale-sange. Bandet spillede “Cocaine”, “After Midnight”, “Crazy Mama”, “Sensitive Kind” og selvfølgelig “Call Me The Breeze”, som Oslo-bandet er opkaldt efter. Kvintetten leverede tidløse kopier af legendens sange, der alle virkede troværdige, ligesom de blev respektfuldt leveret.
Musikalske sidespring
Men hvad havde The Band-sangen “The Weight” at gøre med The Tulsa Sound, ud over at Eric Clapton, som udødeliggjorde Cale-sangene “After Midnight” og “Cocaine” ved at indspille dem, gerne ville være medlem af The Band?
Hvad hulen skal Doobie Brothers danse-hittet “Long Train” i en J.J. Cale hyldest-aften?
Fortæl mig logikken i, at “Aint No Love In The Heart Of The City” i Whitesnakes hardrock-udgave hører hjemme i Johnny J. Cale-universet?
Giver det mening at spille Free hittet “Alright Now”, når J.J. Cale udgav hele 15 albums og omkring 200 sange i eget navn?
Nej… er mit korte og ærlige svar. Fordi det var unødvendigt.
Jeg havde MEGET svært ved at se den røde tråd i de fire plus yderligere en god håndfuld andre ikke-Cale’ske numre. Bevares. The Breeze betod af så dygtige musikere (især Ferdinand Berentzen på leadguitar), at publikum åd det hele råt og klappede højlydt. Også når The Breeze “spillede udenom” og svigtede The Tulsa Sound.
Vel var det sjovt at høre slæbe-blues i form af Allman Brothers Band nummeret “It’s Not My Cross To Bear” – Men når nu J.J. Cales egne sange som “Carry On” og “Money Talks” er MINDST lige så gode, så var det vel mere på sin plads at fremføre dem?
Carry On
De fem dygtige norske musikere har siden 2018 turneret rundt under navnet The Breeze. Det må de såmænd meget gerne fortsætte med. Men skal troværdigheden i at sætte fokus på J.J. Cale og hylde den tilbagelænede blanding af country, blues-rock, swamp-pop og rock’n roll – kaldet The Tulsa Sound – højnes, så bør Lasse, Paul, Ronny, Ferdinand og Øyvind ændre lidt i set-listen. Måske til fordel for både J.J. Cale (især et par numre fra 1989-mesterværket Travel-log ville gøre godt), samt Elvin Bishop og Leon Russell. De tre har nemlig alle haft stor, stor betydning for udbredelsen og forfinelsen af den helt særlige, langtidsholdbare lyd fra Oklahoma-statens næststørste by, Tulsa.
Nu kan mine indvindinger jo måske godt læses, som om bandets troværdighed var i lige så stor krise som den norske krone. Så galt var det nu trods alt ikke. Olso-banden var fanatisk en frisk brise, hvor især deres håndtering af J.J. Cale-sang-skatten blæste mig bagover.
Line-up:
Lasse Ekstrøm – bas & vokal
Paul Aasan – tromme & vokal
Ronny Samuelsson – guitar, mundharpe & vokal
Ferdinand Berentzen – guitar & vokal
Øyvind Rusten – keyboard & vokal
Paul Aasan – tromme & vokal
Ronny Samuelsson – guitar, mundharpe & vokal
Ferdinand Berentzen – guitar & vokal
Øyvind Rusten – keyboard & vokal
