Når man på årets Tønder Festival når frem til den 9. og sidste koncert som skal anmeldes – og med i alt 11 koncerter under bæltet, skal artisten levere tæt på det urimelige og umulige, og skribenten skal sikre sig, at ja-hatten ikke er smidt ned under stolen eller brændt af på de foregående oplevelser.

Heldigvis overgik de tre livstykker i Trousdale alle forventninger og forhåbninger. Så er det jo i grunden ingen sag at finde ord, der beskriver endnu en storslået oplevelse i mit favorit-telt, Bolero.

Den fremadstormende dygtige amerikanske kvindetrio, Trousdale, bestående af Quinn D’Andrea (vokal og keyboard), Georgia Greene (vokal og perkussion) og Lauren Jones(vokal og guitar)begyndte at lave musik sammen i 2014, da mødte hinanden på University of Southern California (USC) i Los Angeles.

De tre unge kvinder har siden delt passionen for sangskrivning, harmonier og musik, der bygger bro mellem country og indie-pop.

Trepartsharmonier

Trioens koncert i det “udsolgte” Bolero gjorde rent bord musikalsk med triumferende trepartsharmonier samt iørefaldende pop-country sange og på et personligt plan med inderlige fortællinger, der både var dybt personlige og universelle. Der blev fortalt og sunget om hvordan det føles at være anderledes (“queer” som modige Georgia Greene betegner sig selv) i sangen “The Ick” samt om grænseoverskridende adfærd som Quinn D’Andrea oplevede med en belærende medpassager i et amerikansk indenrigsfly (som nummeret “Save Me” handler om). 

I det hele taget var de tre personligheder ikke bange for at udtrykke deres uforbeholdne meninger om ma(n)gt og meget. Det var ikke FOR meget – blot tilpas og på sin plads. De ubehagelige oplevelser er som oftest blevet brugt til inspiration for sange. De sange, vi som publikum blev forkælet med denne aften i Bolero, blev sunget med en enorm vokal sikkerhed og lækre stemmer, der kunne bære at stå alene hver for sig, men som de tre sofistikerede musikere kunne flette ind i hinanden på samme måde, som når søskende har sunget sammen hele livet.

Trousdale, der selv nævner Crosby, Stills & Nash som musikalske inspirationskilder, mindede lidt om en akustisk udgave af kvinde-grupper som svenske First Aid Kit og amerikanske The Chicks. Bandets eneste coversang var dog Fleetwood Mac-mesterværket “Chain”.  Måske de – i positiv, overført betydning – føler sig musikalsk lænket til Christine McVie og Stevie Nicks!

Som de stod der storsmilende, afvæbnende ærlige medbringende keyboard, kazoo, guitar og perkussion, var de nu mest af alt dem selv. Tønder Festivalen var trioens sidste stop i Europa. Men gid Trousdale aldrig stopper. Dertil er de al, al for dygtige og har al, al for meget vedkommende på hjerte.

Sjældent er 75 minutter smuttet så hurtigt og i så godt musikalsk selskab. Koncerten sad lige i skabet. Trousdale viste så sandelig præcis, hvor det skab skulle stå.

Befriende, berigende og berusende bedrift.

Sætliste:

Growing Pain
Movie Star
Point Your Finger
Secondhand Smoke
THE ICK
Lonely Night
Chain (Fleetwood Mac-cover)
Sleeping At The Wheel
Wouldn’t Come Back
Out Of My Mind

Encore:

Save Me
If I’m Honest