Det canadiske roots- og americanaband, The Hello Darlins, blev i 2024 en publikums-darling og tog ifølge mange gæster sidste års festival med storm, hvor deres blanding af country, blues og gospel faldt i god jord.

Da mørket var faldet på, faldt både temperaturen og koncerten med Hello Darlins til jorden med et brag.

Koncerten, som nærmest var en storm i et glas vand, blev indledningsvis hæmmet af dårlig lyd. Bas og især guitar var i første halvdel af koncerten tæt på helt væk.

Helt væk var også trommespilleren, som mest af alt lød som en mand, der lige med nød og næppe havde bestået et 10 timers AOF grund-kursus i gumpetung suppe-steg & is rytmer.

Er vi til byfest i skovhugger-land?

Jovist. Ret skal være ret: Candace Lacina har en smuk stemme. Det er også altid rart (især for arrangørerne), at ifølge bandet så er Tønder den bedste festival på jorden…..

Lacina virkede nu lige lovlig folkelig, jokende og skamrosende af en fremmed at være. Faktisk tæt på irriterede munter – ja på grænsen til lalleglad.

Det hører alt sammen mere til på en byfest i en fortalt canadisk skov. Ikke på Tønder Festivalen.

Sympatiske sangerinde Candace Lacina fortalte, at de havde rejst uafbrudt i 29 timer for at komme til Tønder. Måske skulle de være blevet hjemme. Måske led de af jet-lag – måske led de af hjemve. Publikum led. Især under en rædderlig, rædselsfuld, livløs version af John Denver sangen, “Leaving On A Jet Plane”. 

Desværre havde de canadiske darlins ikke taget første fly hjem, inden de var ankommet til Tønder. I stedet blev publikum trukket rundt i den meningsløse musikalske manege.

Reddet på målstregen

Kort før hele Tønder og omegn var spillet i søvn og stemningen var mat som til en begravelse, kom koncertens eneste højdepunkt. Pludselig dukkede den canadiske guitar-djævel, Matt Andersen, op på scenen.

Det afstedkom, at koncertens sidste to numre – med Matt Andersen på vidunderlig rå guitar og berigende beskidt vokal – pludselig fik Hello Darlins til at lyde som en flok spillemænd, der godt gad spille og faktisk kunne spille. Men, hvorfor hulen skulle det tage mere end 1 time, før Darlins vågnede af Tornerosesøvnen?

Koncerten sluttede af med det smukke nummer “Still Water”. Tak skæbne for, at Matt var i byen.

Der er åbenlyst løbet meget vand gennem Tønder Vidå, siden Hello Darlins sidst gæstede byen.

De blev reddet fra en musikalsk druknedød af en landsmand, som ret beset stod for alt det som bandet havde manglet: Nærvær, intensitet, kant, kunnen og rå guitar.

Hello Darlins kan vist godt sige Goodbye Tønder. De bør ikke få buddet igen.