Nu er det slut. Et potent politisk orkester klapper i som en østers. Efter 45 år på landevejen har det britiske Oysterband valgt at sige farvel som liveband til sit store publikum.

Siden 2024 og frem til august 2025 har det velanskrevne folkrock-band været draget ud på en omfattende afskeds-turné, som har det oplagte navn “A Long Long Goodbye”.

De absolut, definitivt to allersidste koncerter fandt sted på Tønder Festival 2025.

At den musikalske rejse ender i Marsklandet, hvor den danske booker Flemming Christensen fra Marskmusic kommer fra, giver faktisk RIGTIG god mening. Oysterband har nemlig et helt nært og særligt, kærligt forhold til festivals-publikummet i Tønder og omegn. Og det er gengældt, for Oysterband har været her mange gange og opbygget en stor og hengiven fanskare i Danmark.

Første gang bandet spillede på “Thunder Festival” (som violinist Ian Telfer altid har yndet at kalde Tønder), var i 1989. Dengang hed de The Oyster Band – det ændrede de i 1990 til Oysterband.

I dag er Oysterband en institution i britisk folkrock. De har udgivet 29 studie- og livealbums, modtaget fem BBC Folk Awards og flittigt turneret verden rundt. En del af priserne hentede de i 2012 for albummet “Ragged Kingdom”. Et album, som i dag har både kult- og klassikerstatus.

I forbindelse med de allersidste koncerter bestod Oysterband af de 3 oprindelige medlemmer John Jones (vokal, harmonika), Alan Prosser (guitar, vokal) og Ian Telfer (violin, keyboard, vokal). Derudover også Dil Davies (trommer), Al Scott (bas mandolin, vokal) samt tilbagevendte Ray “Chopper” Cooper (cello, mundharpe, vokal).

Ført an af en yderst veloplagt og velsyngende John Jones, som altid iført solbriller og harmonika, fik det stopfyldte – ja nærmest overfyldte – og overophedede Telt 1 en perlerække af bandets bedste slagsange fra de seneste ca 35 år.

Som altid startede koncerten med det smukke, højstemte instrumentale “Introduction”, som efterfølgende let og elegant gled over i den vildt-rockende “The Shouting End”. Så var vi gang. Og tju hej hvor var der gang i selv de gangbesværede gæster.

Sange fra mølposen

Jublen ville ingen ende tage, da Oysterband  bekendtgjorde, at de til lejligheden havde fundet mange rigtig gamle sange frem fra mølposen. “One Green Hill”, “By Northern Light” og ikke mindst og heldigvis “Put Out The Lights”!

Måske havde de opholdt sig længe i mølposen. Men mølædte var de nu ikke. De havde faktisk rigtig godt af at blive luftet og forenet med den grønne marsk og lyset i det nordlige Europa.

Musikalske detaljer

Koncerten var kendetegnet ved en umådelig behagelig lyd. Tilpas høj, fyldig, distinkt med plads til og flair for detaljer.

Netop musikalske detaljer har alle dage været et slags varemærke for Oysterband. Når Ian Telfer sætter lyd til violinen, er det smukt som en solnedgang. Han har alle dage haft en eventyrlig evne til at dossere de musikalske indspark med stor kærlighed, afmålt indføling og enorm passion.

Lyt blot til de kuldegys fremkaldende passager i “By Northern Light” og “Put Out The Lights”. På samme måde var det ren nougat for øregangene at lytte til “Choppers” stemningsfyldte sanselige cello.

Når enden er nær…

Når nu Oysterband har besluttet at stoppe, så stopper de på toppen. De stopper med værdigheden i behold og evnen til at begejstre intakt. De har drejet nøglen til øvelokalet, mens legen stadig er god og inden andre hvisker i dem i Østersskallen, at de skulle være stoppet for længe siden. Det tjener bandet til ære….

Torsdagens koncert var smuk, formfuldendt, højtidelig, nærværende, afvekslende og intens. Faktisk lige så godt som mit første møde med bandet tilbage i midten af 90’erne.

Alle seks medlemmer var tilstede i nuet og nød åbenlyst publikums kærlighed og dedikation. Samspillet var spot on. Sætlisten lige efter mit hoved.

Et fejede flot farvel. En vældig værdig afsked – så kan noget se dagens lys. “Put Out The Light” hedder en af bandets smukkeste sange nognsinde.

Nok pustede orkestret definitivt lyset ud på Oysterband. Men som bandet selv skriver på deres facebook-side: “It’s okay for things to end. It gives new things more space to start”…

Faktum er nemlig, at sanger John Jones og to andre centrale medspillere i Oysterband (“Chopper” og Al Scott) fortsætter i 2026 under navnet John Jones Trio.

Den turné rammer Danmark i februar næste år og kommer til at have den sigende overskrift : “Der er stadig så mange sange, der venter på at blive sunget”.

Rygtet vil vide, at set-listen kommer til at indeholde sange, skrevet af dem alle tre (enten sammen eller hver for sig) samt nyfortolkninger af gamle Oysterband sange.

Spændende….