Bruce Springsteen & The E Street Band, 9. juli 2024 på Dyreskudepladsen, Odense

0f0ecf7c-eb1f-4d89-9f8f-2c565c3a760a

BRUCEBAD

Af musikjournalist Carsten Codimagnyl Linde

Fotos ved Lotte Favlund, L. Schwabe og Connie Wodstrup Petersen

Det her er ikke en konventionel anmeldelse.
Det er dårlig nok en stemningsrapport.
Det er nok mest af alt en kærlighedserklæring .
 
Seks gange har jeg nu taget mig et Brucebad. Første gang på Ullevi, Göteborg lørdag den 8. juni 1985. Og tirsdag, foreløbig sidste gang, på Dyrskuepladsen i Odense sammen med 53.000 andre mennesker, ca. 222 meter fra en boligblok, jeg boede i tilbage fra 1968 til 1970.
 
At snart 75 årige Bruce Frederick Joseph Springsteen stadig er autentisk, nærværende og breath-taken god er overvældende for en 64 årig.
Koncerten i Idrætsparken mandag den 25. juli 1988 bliver dog aldrig overgået. Som Peter Nørgaard – en af mine helte ud i ord om musik – skrev i Ekstra Bladet om 88-koncerten: “Bruce, du er stinkende god” efter 4 timers koncert. En aften som ifølge Nørgaard burde have varet i 8 timer.
 
Men tirsdagens koncert sniger sig ind på en foreløbig 3. plads.
 
“Sublim oplevelse”, belærte Lotte Favlund mig om Odense-gigget. Rema-Lotte har trods alt set BS hele17!!! gange, så det er meget store ord.
 
Sigrid Loft sagde følgende umiddelbart efter koncerten: “Bruce var en nærværende kunstner, der både ville og kunne levere en helt igennem fantastisk fed musikoplevelse. Der blev serveret det ene skønne nummer efter det andet med et exceptionelt velspillende- og syngende band”.
6a4e496c-095d-4dbb-935a-c43c224bdb45
Min egen ældste søn Simon var høj i fire dage efter tirsdagens debut-koncert med BS.
 
Erik Damgaard, kendt fra blandt andet bandet Effy og Eliten, havde følgende forrygende statement efter Odense: “E-Street Band er indiskutabelt,  musiker for musiker, stadig et af de bedste rockbands nogensinde”
 
Så, jo. 6. gang var en lykkens gang. 30 sange fik vi på de lidt mere end to timer.  Størst var for mig “Badlands”, “My Hometown” og den 51 år gamle “Spirit In The Night”. Der var INGEN svage numre.
 
Kære Frederick: Du er The Boss – det ved jeg godt. Og det ved E Street Band selvfølgelig også. Men, når du nu er flankeret af to klasse-guitarister, Nils Lofgren og Steve Van Zandt, så overlad venligst ALLE guitarsoli til dem: Det er nemlig på ingen måde der, at du har din spidskompetence – for nu at sige det mildt….
 
Ellers INTET at udsætte på koncerten og afviklingen.
f055a429-329d-4067-931b-62918727a716
Sætliste:
 
1. Lonesome Day 
2. No Surrender 
3. Prove It All Night
4. My Love Will Not Let You Down 
5. The E Street Shuffle 
6. Reason to Believe 
7. Promised Land 
8. Hungry Heart 
9. Spirit in the Night 
10. Trapped 
11. Working on the Highway 
12. Darlington County 
13. My Hometown 
14. The River 
15. Nightshift 
16. Last Man Standing 
17. Backstreets 
18. Because the Night 
19. She’s the One 
20. Wrecking Ball 
21. The Rising 
22. Badlands
23. Thunder Road
Ekstranumre
24. Born in the U.S.A. 
25. Born to Run 
26. Bobby Jean 
27. Dancing in the Dark 
28. Tenth Avenue Freeze-Out 
29. Twist and Shout 
30. I’ll See You In My Dreams