Anmeldelse af Søren Andersen solo-koncert 28. maj 2021 i Eksercerhuset i Fredericia
Strengeleg og røverhistorier fra Voldbyens Sande Rocksøn
Bragt i Fredericia Dagblad den 29. maj 2021.
LYDEN AF HUSLODSVEJ 27, FREDERICIA
Af musikjournalist Carsten Codymagnyl Linde.
Fotos ved Thomas Kvist Christiansen.
Så nåede lokale Søren Andersens soloturné omsider til fødebyen. Endda som foreløbig sidste stop rundt i landet. I oktober 2019 udlevede og udgav nu 47-årige Søren “Søgge” sin teenagedrøm, instrumental-albummet “Guilty Pleasures”. En rigtig retro rockplade, hvor han hev alle inspirationerne fra ungdommens guitarhelte op af guitar-rif-posen og spredte dem ud over to pladesider. Det endda sammen med en sand stjerneparade af backingmusikere.
Fredag marcherede han ind på scenen i selskab med Pretty Maids’ Allan Tschicaja bag trommerne og bas-esset, fæstningsbyens egen 1999 grammy-vindende Michael “Klap” Gersdorff Kristensen. Sammen tævede trioen triumferende albummets 10 ordløse numre igennem. Imellem numrene satte Søren ord på sangene og blandede dette med røverhistorier fra en farverig karriere.
Det var højt og højst underholdende.
Solskoldet Satriani
Voksne mænd med rockmotiver på uniformstrøjerne og forventningsfulde smil sad med julelys i øjnene, da koncerten startede med “Sørens far har penge”. Sunget med spæd barnestemme ud over højttalerne. Søren & Co. satte strøm til instrumenter og startede op med en fræsende guitarudgave af “Der Er Et Yndigt Land”. Da publikum var pustet helt op af den Hendrix-inspirerede fædrelandshymne, trak Søren sine to kumpaner over i åbningsnummeret “City of Angels” fra “Guilty Pleasures”. Så var rockkoncerten ligesom godt og vel i gang.
“City of Angels” lød af solskoldet Satriani (en sindssyg dygtig guitarist) på Sunset Boulevard i Englenes By, Los Angeles. Men det var i virkeligheden voldbyens Søren Andersen, der fik lov til at lege teenager igen. Mange af de 10 sange fra “Guilty Pleasures” er født, tænkt og undfanget, imens Søren Andersen som ung boede på Huslodsvej 27 i 7000 Rock City. Dengang blev der lyttet til og suget inspiration fra Accept, Deep Purple og andre af tidens rigtige rock-bands.
Rock spillet på kildevand
Nummeret “Agent Wells” lød som soundtrack til en krimi på en udenlandsk betalingskanal.
“The Kid” ledte tankerne mod Yngwie Malmsteen-neoklassisk heavy metal med dobbelt stortromme og spredt ben-stilling, “Skybar” var en hyldest til Ida Nielsen, afdøde Princes danske bassist. “Bad Weather” var en herlig hyldest til Deep Purples funky “Stormbringer”.
Alle i Eksercerhuset stod ret, gav honnør og overgav sig til en trio, som havde indstillet det musikalske sigtekorn i ”bulls eye”. Klappen gik aldrig ned. Men de træfsikre klapsalver fra hæren af mest af alt mægtige mænd i salen var triumferende taktfaste og fornøjelig fulde af respekt.
Rigtige rockstjerner drikker ildvand. Søren drak kildevand, “fordi det her er en liiille smule svært at spille”. Musikken og guitaristen strålede. Og på elegant vis lykkedes det Allan, Michael og Søren at genskabe den brede, fede guitarlyd fra pladen, samt at holde sammen på de indimellem komplekse numre. For tag ikke fejl. Selv om der var dømt forsømt 80’er-guitarlir, så er det på sin plads med STOR ros til den træfsikre rytmegruppe. Den formåede at give modspil og følge med Søren Andersen rundt i de finurlige og iørefaldende numre.
Veltilrettelagte breaks og overraskende tempo-skift sad alle lige i retro-rock-skabet! Enormt velspillet, veldisponeret, komplekst, kompetent, intenst og energisk. Måske Motörhead ville have lydt sådan, hvis de havde været et jazzorkester!
Musikalsk maggiterning
Imellem al liret hørte vi også om Søren Andersens ungdom i Fredericia, hvor han mødte sin Grammy-vindende bassist, Michael “Klap”. Sørens afvæbnende jyske charme slog igennem, når han fortalte, at aftenens sidste nummer er så umuligt at spille, at han har kaldt det “Bipolar”. Hele 18 tonearter bestod dette festfyrværkeri af et nummer. Ikke desto mindre lykkedes det også for det lille orkester at genskabe den totale og tordnende oplevelse fra pladen.
Bifaldet bagefter runger sandsynligvis stadig taktfast her dagen efter gennem den gamle kaserne. Andersen & Co. vendte heldigvis tilbage med en helt særlig afskedsgave.
I mere end 10 år har “Søgge” nemlig spillet guitar for Deep Purples bassisten, Glenn Hughes. Fra hans Classic Deep Purple-verdensturné (der besøgte Copenhell for år tilbage) havde Søren sammensat en forrygende maggiterning af de Ritchie Blackmore-riffs og soli, som han fintunede sammen med Hughes. Vi fik godbidder fra bland andet “Burn”, “Stormbringer” og “Mistreated”. Det var faktisk så gennemført genialt, at Blackmore-hyldesten var taget fra en hylde så højt placeret, at ingen før nu kendte til eksistensen af den høje hylde!
