På internettet findes en finurlig monolog fra mit fødeår, 1960, med Dirch Passer. Den hedder “How Jazz Was Born”. Med udgivelsen af “Ensom Først” kunne et nyt portræt af Rikke Mach passende hedde “How Vocaljazz Was Reborn”.

 

Rikke Pertou Mach er en dygtig diplomuddannet sanger og sanglærer fra Det Jyske Musikkonservatorium årgang 2000. Første gang jeg stødte på Rikkes røst var på børne-cd’en “Hej Frede” fra 1996.

 

Efter en årrække med sygdom inde på livet er Rikke Mach tilbage som sanger og sangskriver. Og hvilket comeback. 

 

 

“Ensom Først” er nemlig et overvældende smukt og overbevisende helstøbt album, fyldt med 13 elegante vokal-jazz kompositioner. Ud over Rikke Machs smukke lyse, legende og ekstremt nærværende stemme leveres musikken af den mesterlige og meget alsidige duo Uffe Steen på guitar og Jens Jefsen på kontrabas. Deres telepatiske forståelse for dels hinandens kunnen og for essensen af hjerterytmerne i de 13 små musikalske perler er ganske enkelt en opløftende oplevelse. Det er så smukt så smukt, at selv en jazz-hadende heavyrocker vil – ved første gennemlytning – græde af glæde. Musikken svinger usvigelig sikkert og smyr sig blidt og blødt om Rikkes vedkommende vokal.

 

De meget personlige tekster kredser om livets store emner: ensomhed, illusioner, fortid og tvivl. Samlet set har albummet et enkelt men godt budskab: Alt, vi har, er nu!

 

“Ensomhed Først”, der er produceret af Rikke Mach, sluttes af med den keyboard-drevne sang “Ingen Ved Hvornår”, spillet af Rikke selv. Der synges blandt andet : “Lån mig lidt af livet – Tag ingenting for givet – Ingen ved, hvornår det nu er nu”. Stærk, stærk tekst på toppen af overbevisende jazz-vokal.