Koncert med Pretty Maids 13. december i Eksercerhuset, Fredericia.
DE KØNNE STUEPIGER GJORDE RENT BORD
Af musikjournalist Carsten Codimagnyl Linde
Fotos af Thomas Kvist Christiansen
Nå, hvad kan man håbe på, forvente, ja måske ligefrem frygte fra en flok bedagede Heavy-rockere, Hænge-røve, Horsens-relaterede knægte 40 år efter udgivelsen af kult-debut-albummet Red, Hot And Heavy? Og så endda netop på den for nogen til alle tider så uheldsfrembringende dato fredag den 13.?
Kvintetten, Pretty Maids, lod hånt om tro og overtro. Den stopfyldte sal i Eksercerhuset fik vel nærmest et mentalt og musikalsk elektrochok og meget mere mesterlig metal, end man kunne ønske sig i julegave. Fra intro-lyden med de skelsættende 51 år gamle ord fra ex-præsident Richard Nixon “I am not a crook” over den sigende sang, “Mother Of All Lies” og hele 20 numre frem blev fanskaren hvirvlet ind i en triumferende tornado af “det bedste til mig og mine venner” – en lettere omskrevet Gasolin-sang, som Ronnie Atkins og Ken Hammer tidligere har sluttet koncerterne af med.
Bandet spillede så uhyggelig tight og steady, at selv det dyreste schweizer ur halter efter.
De spillede nogle sange (“Kingmaker”, “Back To Back” og “Yellow Rain” for blot at nævne tre) så hurtigt, at selv valgløftet omkring medvind på Jacob Haugaards berømte cykelsti nu føles som modbydelig modvind!!
Hammer Hammer Fedt.
Bandets ældste, Ken Hammer, født som Kenneth Hansen i oktober 1963, er på mange måder naturstridigt dygtig og fingernem. Tag ikke fejl af mandens små hænder. De besidder stadig en urkraft af tight teknik, spænstig speed og suveræne soli. Rigtig mange af de bedste Pretty Maids sange er bygget op over nogle fede guitarriffs, som Hammer stadig mestrer til perfektion. Så, for at citere Jacob Haugaard endnu en gang, så var hr. Hansen endnu en gang en hammer hammer fed oplevelse.
Rocking Ronnie
Bag kunsternavnet Ronnie Atkins gemmer sig en stadig storsyngende Vejlenser med det borgerlige navn Paul Christensen. Heldigvis opgav han karrieren som først boghandler og sidenhen jobbet som murer. Den netop 60 årige Ronnie har været igennem så megen modgang og sygdom, at det faktum, at han stadig kan og vil rocke på et ekstremt højt niveau, gør ham til verdens 8. vidunder (på højde med Kheopspyramiden i Giza og Kolossen på Rhodos). Der var stadig masser af varme, charme og lækkert langt hår i den plagede krop, hvis vidunderlige vokal stadig får en sal til at koge over af begejstring.
Ud af skyggen.
Selv om det kun er Ken og Ronnie, som har været med siden albummet Red, Hot And Heavy kom på gaden i 1984, så gjorde de tre øvrige bandmedlemmer det rigtig, rigtig godt.
Måske bassisten, René Sehic, lever godt i en slags skyggetilværelse. Men som Rene Shades, født i Jugoslavien i 1971, træder han i den grad i karakter som en blændende bassist og kontant korsanger. Sammen med trommeslager Allan Tschicaja udgjorde Shades en solstrålende markant rytme-sektion, som dannede et bundsolidt fundament gennem samtlige 20 sange.
Tequila Tschicaja
Enhver, der har prøvet at drikke RIGELIGT af den mexikanske brændevin Tequila, ved hvor hårdt den slår. Men det er INTET at regne i forhold til Pretty Maids-trommeslageren Allan Tschicaja. Allan slår ENDNU hårdere! Som søn af jazz-trommelageren Uno Tschicaja har den nu 50 årige musiker flere strenge at spille på; han er uddannet skuespiller og spiller rollen som første-mand-på-tromme-beatet til perfektion. Hvis nogen nogensinde skulle udfordre hastigheden “The speed of sound”, så er Allan Tschicaja et godt bud. Han spiller hæsblæsende hurtigt, afsindigt afvekslende, provokerende præcist og er, sammen med bassist Rene Shades, selve pulsen i Pretty Maids. Utroligt, hvor meget godt der kan komme ud af en jazz-trommeslagers lagengymnastik.
Svensk lachris
Selv om Pretty Maids, mest af alt og i bund og grund, er et guitarbaseret orkester, kan man ikke komme udenom et keyboard for at få den fulde lyd af de Kønne Stuepiger. Svensk fødte Ulf Larsson, med i Pretty Maids siden 2016 under sit alias Chris Laney, bidrog både med keyboardets klokkeklare klangfarver og i lige så høj grad med masser af veludført rytmeguitarspil.
Man siger, at verdens bedste og stærkeste lakrids er det svenske produkt Haupt Lakrits. Måske har (la)Chris Laney slået vejen forbi lakridsfabrikken, inden han spiste sig ind som det 5. og sidste medlem af Pretty Maids. Det, han leverede, var under alle omstændigheder jette bra!
Efter 5 års fravær fra livescenen var gensynet og ikke mindst genhøret med de danske heavy-rock-legender en kæmpe, kæmpe fornøjelse. Pretty Maids er tilbage med fuld bravour. Ja, måske har de aldrig lydt bedre. Og kemien mellem Hammer og Atkins var åbenlyst i top. De nød at være på scenen sammen og gav os alle en stor oplevelse. De fem Kønne Stuepiger foretog en mesterlig, musikalsk hovedrengøring. De gjorde på alle planer og niveauer rent bord.
Neil Young sang tilbage i 1972 “A Man Needs A Maid” – Ja, måske. Men menneskeligheden har brug for kvintetten Pretty Maids!!
Sætliste :
Mother Of All Lies
Kingmaker
Back To Back
Red Hot And Heavy
Shelly The Maid
In Santas Claws
Will You Still Kiss Me
Serpentine
Yellow Rain
Walk Away
Pandemonium
I.N.Y.U.
Bulls Eye
Little Drops Of Heaven
Please Don’t Leave Me
Rodeo
Queen Of Dreams
Xtra:
Future World
Love Games
A Merry Xmas
