Den jyske forfatter, poet og beatnik Peter H. Olesen har udgivet sit andet album i eget navn. Hvor debuten “Blues & Salmer” fra 2023 var rigtig god, når opfølgeren “Hotel Mol” en klasse eller to op. 

 

Musikken er poetisk. Poesien musisk. Det er meget, meget længe siden, at et dansk albums ord og lyd hænger så sublimt sammen som tilfældet er på Hotel Mols 10 sange. Hvert ord, linje, vers og omkvæd passer som fod i hose med melodistemmen, akkorderne og stemningen i musikken. Selv det dragende, stemningsmættede albumcover taler samme sprog som musikken og poesien.

 

Peter H. Olesen har i mere end 30 år begavet sunget om melankoli. Vel i grunden helt tilbage til Vejle-bandet Sort-Hvide Landskaber over Greene til Olesen-Olesen og De Efterladte frem til rollen som solist.

 

Når man tjekker ind på “Hotel Mol”, bliver man mødt af et kulsort syn på livet. Skrevet smukt, nærværende og ærligt med en snert af selvironi, humor og flygtig lykke. Peter H. Olesen, en oprejst mørkemand, besidder en knivskarp sans for at nytænke sproget og sammensætte ord, som umiddelbart ikke giver mening. Men det gør ALLE ord på “Hotel Mol”. Fordi Peter H. Olesen tør tage poetiske chancer og leger med ordene. 

 

Musikken, der akkompagnerer teksterne, er mesterligt udført af Kristoffer Munck Mortensen fra Mellemblond på klaver, Nils Bo Davidsen på cello og kontrabas samt Mads Mouritz på guitar. Sammen og hver for sig giver de lige præcis sangene den enkle inderlighed, som får musik og tekster til at gå op i en herlig, højere enhed. Der er flere små passager, hvor klaver og cello står så tindrende smukt, at tårekanalerne kommer på overarbejde.

 

Jeg har alle dage været en stor beundrer af Peter H. Olesens markante, rytmiske vokal. Den har nok aldrig lydt mere levende, ægte og legende end på “Hotel Mol”.

 

11 fremragende numre – 10 med stærke tekster og 1 enkelt instrumental-nummer. Et begavet, afdæmpet og akustisk mesterværk, der fra første Mol-akkord til sidste sungne linje oser af spilleglæde.