NÆR-ligheds festivalen i Broløkke på Langeland, 6. september 2025 - Nymalet (band)
MALERISK MUSIK
Af musikjournalist Carsten Codimagnyl Linde Fotos ved fotograf Thomas Kvist Christiansen
Hvis en enkelt sekvens, et momentalt øjeblik, et kort NÆR-hjertestop-agtigt indspark fra de to dage på NÆR-festivalen, må det være, da sangeren Johan Olsen – som trold op ad en æske – i bandet Nymalet befriende brutalt brølede sig igennem omkvædet “Alting kan ske, på Madvigs Allé”. Wow. Et magisk og drabeligt dragende øjeblik. En stemme så voldsom og jordskælvs fremkaldende, at jeg et kort øjeblik frygtede, at Langeland skulle løsrive sig fra den fynske undergrund og drive mod Tyskland.
Nymalet gav i det hele taget en brølende god rock koncert midt på eftermiddagen. Musik-kollektivet Nymalet, der opstod i 2021 under Corona-nedlukningen, bestod af følgende mere eller mindre kendte ansigter:
Katinka Bjerregaard på vokal (tidl. Katinka Band)
Johan Olsen på vokal og simuleret mundharpe (Magtens Korridorer)
Christian Hjelm på vokal og guitar (Figurines)
Trine Jørck på vokal og keyboard (Jørck)
Asger Techau på trommer (Kashmir)
Daniel Buchwald Bjerregaard på guitar (Buchwald)
Torben Guldager på bas og kor (Jørck)
Energi-fyldt rock
Umiddelbar en uensartet størrelse. Som de selv – med et glimt i øjet – har formuleret det, indeholder Nymalet 7 store egoer. Det går sjældent ret godt.
Men de syv store personligheder (som vist er en retvisende betegnelse) havde det tydeligt rigtig godt med hinanden på scenen. Den musikalske stil kan bedst karakteriseres som en spøjs blanding af indie-rock a la The Cure og Echo & The Bunnymen, podet med dansk punket energirock i stil med Voxpop. Sangene havde stærke danske tekster om alt fra onani (sangen “Klichéer”), dommedags profeti (“Tænk Hvis Det Aldrig Bliver Morgen Igen”) og et alt andet end fredeligt Frederiksberg (“Madvigs Allé”).
Store stemmer.
Både Johan Olsen og Katinka Bjerregaard gjorde godt brug af deres kraftfulde stemmer. Enten sammen eller hver for sig.
Havde Nymalet udelukkende bestået af Olsen og Bjerregaard på vokal, havde bandet nok malet sig selv op i et hjørne. Men ingen grund til at male Fanden på væggen. Nymalet havde nemlig flere strenge at spille på, hvad vokaler angik. Nymalet gav især Trine Jørck masser af stemmeret. Hendes lidt blidere men insisterende stemme var en rigtig behagelig oplevelse.
Indrømmet. Det var første gang, at jeg oplevede Trine Jørck (og Nymalet for den sags skyld). Men sikken en udstråling og sikken en skøn stemme. Jørcks solo-vokal trådte virkelig i karakter i sangen “Facader”. Hun er værd at følge. Både i og uden for Nymalet.
Overskud
Nymalet, der allerede har to udgivelser på samvittigheden ( EP’en “Syv Lag” fra 2012 samt albummet “Venter På Fortællinger” fra 2024), virkede til at være i hopla. Der blev smilet over hele linjen. Der kørte en sjov drilleri tema-ting mellem Johan Olsen og Katinka Bjerregaard, især om, hvor Johan skulle placere sig på scenen. Plads til solo-sang, duetter, lange lækre guitar temaer.
I øvrigt mega skønt igen at opleve Asger Techau gøre sig bag trommerne. Techau har et helt særligt anslag, som altid gør det interessant, hvad han bidrager med. Alle syv band-medlemmer udviste stor musikalitet og mentalt overskud.
Med musik-kollektivets socialrealistiske sange og temaer kunne man fristes til at mene, at de malede Broløkke Herregård rød. Forbavsende nok virkede det rosé drikkende publikum yderst tilfredse med den brutale gang eftermiddags-hygge. Noget tydede på, at selv kantet social-realistisk rock har et herregårds-publikum. Det var godt nok glædeligt at konstatere.
Personligt kommer jeg ALDRIG til at få sangen “Madvigs Allé” ud af kroppen. Det var – med afstand – den fedeste rock-sang, som jeg har hørt live i de seneste mindst fem år.
Lad os håbe, at malingen ikke når at tørre ud, inden bandet ifører sig arbejdstøjet og indspiller endnu et farverigt album. Den ukomplicerede rock med kant og utraditionelle tekster var både en berigelse og en befrielse at lytte til.
