Koncert med Mew (DK) og The War On Drugs (USA) , 17. juli 2024 i Lunden, Horsens.
Arrangør: Horsens & Friends i samarbejde med smash!bang!pow!
HIT-PARADE
Af musikjournalist Carsten Codimagnyl Linde
Fotos ved fotograf Thomas Kvist Christiansen
På papiret var dobbelt-koncerten med først danske Mew og efterfølgende amerikanske The War On Drugs en lækkerbisken for øjne og ører. I den virkelige verden var det faktisk endnu bedre. De to koncerter var nemlig ren økologisk nougat for øre, sjæl og krop.
Den danske trio Mew, med forsanger og guitarist Jonas Bjerre som ledestjerne, lyste den musikalske himmel op med en times fortryllende symfonisk indierock. Sammen med Johan Wohlert (bas og kor) og Silas Jørgensen (trommer) plus to par til lejligheden hyrede hænder fik publikum en fantastisk rundtur i det svævende, smukke og elegante Mew-musik-univers.
Mew, der blev dannet for snart 30 år siden, har alle dage været garant for stemningsmættede koncerter, hvor den lækre lyd og kælen for detaljer har været et pejlemærke.
Denne smukke aften i Lunden, Horsens var ingen undtagelse. Vi fik dragende, hjerteskærende smukke, knivskarpe versioner af sange som “Am I Wry? No”, “156” og “Snow Brigade”.
Alle tre sange hentet fra det nu 21 år gamle men stadig stedsegrønne mesterværk, “Frengers”.
Det virkede som om, at bandet havde forsynet sættets 11 sange med et tyndt, men givende råt lag på toppen af det smukke. Trommerne var langt mere aggressive end tidligere. Wohlerts bas buldrede brillant og guitaren fik tæsk som aldrig før. Det virkede vanvittig godt. Faktisk har Mew aldrig lydt bedre.
At Jonas Bjerre (kåret som årets sanger både i 2006 og 2009) stadig besidder den besnærende smukke lyse stemme efter snart tre-årtier aftvinger respekt. Men som han stod der på scenen foran det tætpakkede Lunden med et skævt smil, sang han sig ind i alles hjerter. Selv de selvoptagne snakkehoveder tav, når Bjerre bjæffede “Why Are You Looking Grave?” !!
Det fremragende 65 minutter lange (føltes i nuet dog al, al for kort!!) sæt sluttede af med det episke, storladne og karriere-definerende nummer, “Comforting Sound”.
Imponerende veludført ned i mindste lækre detalje.
Mew spillede følgende 11 sange:
1. Snow Brigade
2. Special
4. Satellites
7. Apocalypso
9. Am I Wry? No
10. 156