Udsolgt koncert med Magtens Korridorer, 12. marts 2026. Arrangør: EventC & BrandM Live
DET KRØLLEDE HÅB UDEN SIKKERHEDSNET
Da støjen forsvandt fra de bonede gulve, stod den nøgne musik triumferende tilbage.
Af musikjournalist Carsten Kodimagnyl Linde.
Foto: Thomas Ambye.
Magtens Korridorer – vel nok landets eneste reelle aftager til Gasolin’ – er taget på akustisk, siddende koncertsals-turné. Torsdag var det Fredericia Musicalteaters flotte, feststemte AHA-sal, der fik besøg.
Det var et Magtens Korridorer, vi sjældent ser, der indtog Fredericia på deres relativt afdæmpede akustiske koncertsals-turné 2026. Væk var de flyvende fadøl og den massive mur af gnistrende guitarer. Tilbage stod en række rustikke, melankolske sange, der fra første ferme fragment viste sig at være langt mere end festivals festmusik.
Det første man bemærkede, var det særlige setup. Johan Olsen kommenterede det selv med sin vanlige herlige humor; Der var væsentligt mere the og væsentligt mindre alkohol end normalt på scenen. At publikum nu kunne høre alle ord i teksterne (der jo “hovedsagelig handler om druk og melankoli”), var Johan med et smørret, skævt grin ikke helt tryg ved. “Det kan jo gå begge veje”, som han så rigtigt udtrykte det. Men det gik kun en vej, nemlig op i en højere enhed sammen med Olsens vanvittig voldsomme vokal.
Brugen af kontrolleret kontrabas (Terkel Møhl) og et tæt trommespil, drevet af hviskende whiskers (Anders Ramhede) er sand for dyden ej heller hverdagskost for Magtens Korridorer.
Normalvis plejer både publikum og i særdeleshed bandet at være så berusede, at ingen opdager det, hvis en akkord glipper eller ordene kludrer. Her i – måske Jyllands bedste og mest knivskarpe akustik – var der ingen steder at gemme sig. De få fejl tog publikum med ophøjet ro. Det uperfekte var nemlig denne aften det perfekte!
Tekst og the
Kanske at sanger Johan Olsen var lidt sygdomsramt. Han gjorde nemlig et stort nummer ud af at drikke the og på samme tid undskylde over for både band og publikum, at han “fuckede teksten op”. Det tog både band og AHA-salen med empatisk ro.
Den sårbarhed klædte bandet.
Da Johan Olsen på et tidspunkt ikke kunne huske titlen på et af bandets ældste albummer, blev han kærligt, men nådesløst mobbet af guitaristerne Niklas Schneidermann og Rasmus Kern. Det er denne interne dynamik og de kammeratlige drillerier, der gør, at Magtens Korridorer aldrig bliver selvhøjtidelige, selv når de spiller i “pæne” rammer.
Fra melankoli til politisk nerve
Sætlisten var en velvalgt rejse gennem diskografien. Første sæt bød på melankolske perler som “Lyset Over Nørrebro” og den mørke “Mit Forkullede Lig”. De fik i de akustiske arrangementer lov at udfolde sig på en helt ny måde. Især Rasmus Kern på markant og dragende keyboard gav sangene nyt og klædeligt liv.
Efter pausen blev intensiteten skruet op. Da bandet nåede til “Imperiet Falder”, blev den politiske kant slebet skarp: “Den sang kunne jo godt være skrevet til og om den nuværende amerikanske præsident” ” lød det prompte fra Johan Olsen, efter sangens tunge tematikker om forfald og magt havde fyldt salen.
Aftenens højdepunkt: “Engle”
Selvom hitsene stod i kø, var det den akustiske udgave af “Engle”, der stjal billedet. Det var en magtdemonstration i energi og medleven. Hvor originalen kan være en voldsom rock-omgang, stod den akustiske version som et stærkt og medrivende monument over sangens kerne. Det lød – overraskende nok – bedre og mere nærværende end de elektriske versioner, vi kender fra de store festivalscener.
Topkarakter til de “stille” drenge
Koncerten i AHA-salen beviste, at Magtens Korridorer ikke behøver voldsom volumen for at være rigtig relevante. Tværtimod gav det akustiske format plads til, at de tekstmæssige nuancer og bandets musikalske håndværk kunne skinne igennem.
Trommeslager Anders Ramhede viste sig at være en verdensmester i hviskende whiskers. Hans underspillede, men dragende beat var et studie i veldisponerede vekslende vibrationer, som holdt sammen på de krøllede sange. På samme måde skal der “falde brænde ned” over bassist Terkel Møhl. Med især det kontrollerede kontrabasspil spillede han virkelig vidunderligt op til trommeslageren.
Det var alt i alt en aften præget af overskud, kærlighed og en rå nerve.
Selv i min vildeste fantasi havde jeg ikke forestillet mig et band som Magtens Korridorer spille akustisk for udsolgte huse rundt i hele landet. Magtens Korridorer skal jo være en smule beskidte, lidt rustne. Der skal være tonsvis af øl, og bandet skal dukke op uforberedt og en lille smule fordrukne. Ellers er det jo ikke Magtens Korridorer.
Når to plus to er fem
For bandet er netop ikke verdens bedste. Teknisk er det ikke optimalt, og de lidt naive kompositioner burde ikke klare sig akustisk. Men nogen gange er 2+2 lig med 5. Kvintetten gav en flot, fokuseret 6-stjernet koncert denne blæsende torsdag aften.
Publikum blev sendt hjem med og til stroferne af ‘Vandet Under Broen’ og mange må ha’ tænkt, at Magtens Korridorer kan sku’ gå på vandet. De hører bestemt stadig til i toppen af den danske musik-superliga. Også uden larmende sikkerhedsnet.
Magtens Korridorer var som altid:
Johan Olsen (vokal)
Niklas Schneidermann (el- & akustisk guitar, kor)
Rasmus Kern (guitar, kor, mundharpe og keys)
Terkel Møhl (el- og kontrabas)
Anders Ramhede (trommer)
Sætliste:
I Dybet
Nordhavn Station
Ensom Stjerne
I Kolde Stjerners Lys
Lyset over Nørrebro
Horisonten
Månelys I Rav
Mit Forkullede Lig
Sorte Stråler
Pandora
PAUSE – 2. SÆT:
Alting Til Salg
Engle
Natsværmernætter
Martyr Blandt Ruiner
Du Tog Fejl
A Er På Druk
Kom Og Mærk
Milan Allé
Ekstra numre:
Imperiet Falder
Vandet Under Broen (Vesterbro på druk)