Peter Sommer, Jelling Musikfestival, Teltscenen, 22. maj
SOMMER-TID
Af musikjournalist Carsten Codimagnyl Linde. Fotos:Thomas Kvist Christiansen.
“Jeg sætter min hat som jeg vil – og sætter den gerne på spil”. Sådan lød dejlige danske Daimi i 1967. En sang hentet fra den danske filmmusical “Jeg Er Sku Min Egen”. På alle måder passer linjen i sangen og filmtitlen fuldstændig på Peter Sommers sindssygt suveræne koncert.
For det første har Peter Sommer altid gået egne veje rent musikalsk. Det ene år sammen med Palle Hjorth som “Med Palle Alene I Verden Tour”. Andre gange sammen med Simon Kvamm i “De Eneste To”.
Denne sommer er Sommer på turné med et rigtigt rockband i ryggen. En fantastisk forrygende, forførende forsamling folk, der fik de dansksprogede finurlige fine sange pakket ind og foldet ud i et udtryk ikke ulig Rolling Stones. En skramlet kantet lyd, hvor hele to guitarister (Lars Skjærbæk (igen, igen!!)) og Søren Zahle Schou) fik lov at larme. En tilpas elastisk bund, hvor Jacob Haubjerg på bas og Anders Bach på trommer spillede stramt uden at kvæle musikken. Hvor rytmesektionen var løssluppen uden at lalle.
Endelig er det mig stadig en gåde, hvordan keyboard-virtuosen Palle Hjorth formår at trylle så mange særegne, dragende lyde ud af de sorte og hvide tangenter. Nogle gåder skal nok ikke løses, men bare nydes. Klasse-spil.
Hatten af
Man kan kun lette på hatten og kynisk konstatere, at Peter Sommer var iskold i forhold til muligt misbrug eller overforbrug af hatte. I takt med at musikudtrykket vekslede mellem rock, franske variete-toner og pop, skiftede Peter Sommer nemlig hat som han ville.
Hatten af for at give sangerinde Selina Gin plads til at vise hvor fabelagtig dygtig hun er. Det skete især i sangen “Idiot (Jeg Skulle Have Været Din Idiot)”.
Lyrik-leg
Selvom musikken larmede, så var Peter Sommers stærke stemme så skarp, at du kunne skære dig til blods på den. Derfor forsvandt de dybe, underfundige, finurlige tekster ikke i musikken. Og sandelig om ikke hovedparten i det fylte telt kunne synge med på samtlige sange. “Skønne Spildte Kræfter”, “Valby Bakke”, “8660” og “Elskede At Drømme. Drømmer Om at Elske”. De ordrige, lyriske ordlege fik et hjælpende brøl med fra unge som gamle.
“Alle fortryder noget. Men aldrig det samme” sang Peter Sommer i mesterværket “Broerne I Paris”. Ingen i det stopfyldte telt fortrød et sølle sekund, at de var tilstede under fredagens Sommer-rock. For publikum virkede så glade og tilfredse, at det altid gerne må være Sommer-tid.
