Jelling Musikfestival (Alfreds) / Tøjhuset, Fredericia - Nashville Nights Nashville Nights - 23. og 24. maj
HÅNDHOLDTE HERLIGHEDER
Af musikjournalist Carsten Codimagnyl Linde - fotos: Thomas Kvist Christiansen
I en tid hvor kunstig intelligens fylder mere end kunstens vilkår, i en periode hvor en Europæisk sangkonkurrence mest af alt handler om dansetrin, dåsemusik, elendige effekter og mærkelig make-up og pt i en genre, hvor autotune og forprogrammeret muzak fylder meget, selv på de største scener som for eksempel Roskildes, kan lyset for enden af tunnellen godt virke som et modkørende tog.
Her i weekenden sås dog et meget musikalsk lys i mørket.
Under overskriften Nashville Nights har Danmark i små 14 dage haft besøg af fire forrygende, flinke folk. Tre amerikanske musikere og en britisk, som alle havde en fælles passion for Nashvilles countrymusik. Det er faktisk 6. gang, at Nashville Nights med afsæt i Odense afvikles i Danmark.
Men de havde meget mere til fælles end den passion.
Alle fire kunne synge.
Alle fire kunne tillige spille på mindst ét instrument, herunder guitar. Og alle fire artister kunne sågar skrive sange. Gode sange vel at mærke. Den fortryllende 3-enighed gæstede Jelling Musikfestival fredag og Tøjhuset i Fredericia lørdag. Begge steder var henholdsvis telt og sal fyldt godt op med et lyttende publikum, der var tilstede for musikkens skyld.
På skift præsenterede de fire artister sig selv i en, meget sigende, “Writers Round”, hvor publikum med en blændende blanding af humor og alvorsfuldhed blev introduceret for baggrundene til sangenes skabelse.
TRICK SAVAGE
Trick Savage havde måske ikke den største stemme i denne konstellation. Til gengæld var sangskriveren en fabelagtig dygtig guitarist med en veludviklet evne til at skrive sange. 3000 numre er det ind til videre blevet til. Mange af dem har andre taget til sig og indspillet med stor succes. Heriblandt Trisha Yearwood. For 2 år siden – i en alder af 65 – udgav han sit debutalbum “Still Got It”. Netop den udgivelse var rigt repræsenteret i de 3 til 4 sang-runder, som koncerterne var bundet op på.
BRONNIE
Kvartettens eneste britiske medlem kaldte sig Bronnie. Født og opvokset i Liverpool, men i dag bosat i Nashville. Hun var ikke den store guitarist, men derimod havde hun en ferm stemme. Men mest af alt var hendes egne sange en vidunderlig blanding af fængslende pop, rock og country. Hendes nyeste, som hun heldigvis præsenterede, hed “Tea For Two”, har toppet hitlisterne i både England og Polen. Intens stemme og som sagt en fantastisk sans for at skrive iørefaldende sange.
EMILY HENLINE
Uden på nogen måde at forklejne hverken Trick Savage eller Bronnie, så var 28-årige Emily Henline en endnu større oplevelse. Hendes store varme, intense stemme var en af koncertens helt magiske øjeblikke. Hendes skønne sange var en blid blanding af pæn pop, catchy country og fængslende filmmusik. De passede som foder til hesten, fod i hose eller rettere fødder i country-støvlerne…
DAVID VINCENT WILLIAMS
Bedst som jeg troede, at jeg havde oplevet toppen af country-poppen, så tog David Vincent Williams over.
Den store, store mand med de endnu større sang-skriver-evner, havde en stemme så stor, en klang så klar og en vokal så varm, at jeg flere gange fik våde øjne. Og sangene som for eksempelvis “Hands Of A Working Man” var af så høj en standart og kaliber, at man dårlig nok fatter, at den sangskriver må “nøjes” med Alfreds på Jelling og Tøjhuset i Fredericia. Han burde stå på den største scene på Tønder Festivalen og i DR’s store koncertsal.
Selvom han “kun” har skrevet lidt mere end 550 sange, er der en grund til, at hans sange er landet på albums, der tilsammen er solgt i mere end 35 millioner eksemplarer.
Jeg har helt sikkert ikke oplevet D. V. Williams for sidste gang.
FINALEN.
Finalen begge steder var en hyldest til de største dyr på country savannen.
I Jelling fik publikum blandt andet Dolly Parton’s “Jolene”. Der sang alle fire med, mens både Savage og Williams gav den som guitar-helte.
I Tøjhuset sluttede koncerten af med fællessang. De fire folk fremførte i fællesskab John Denvers flotte “Take Me Home, Country Roads”.
Det var en vidunderlig oplevelse at blive taget med ud på store som små veje, alle rundet af countrymusikken. Især var det befriende, at noget så gammeldags som vaskeægte håndholdte herligheder stadig er i live, udvikles og stadig har et publikum.