Dizzy Mizz Lizzy, Jelling Musikfestival, Hovedscenen, 22. Maj 2026
INGEN SKAL DISSE MIN LIZZY
Af musikjournalist Carsten Codimagnyl Linde. Fotos: Thomas Kvist Christiansen
I en art efterskrift på bagkant af Jelling Musikfestival 2025 ønskede www.musikfans.dk, at JMF 2026 ville byde på et stort internationalt rockband.
Det ønske blev ikke indfriet.
Til gengæld fik alle rockfans musikhistoriens bedste danske rocktrio, nemlig Dizzy Mizz Lizzy. Endda som første stop på deres sommertour. Et band med internationalt potentiale som her i 2026 er på turne for at fejre 30-året for udgivelsen af deres 2. Album “Rotator”.
Flammende rock serveret på et sølvfad
Allerede få numre inde i koncerten var alle tilstedeværende – unge som gamle – klar over, at Tim, Søren og Martin stadig spiller rock, der rammer flere generationer på en gang. “Waterline”, åbningsnummeret på bandets 1994-debutalbum, var også første smagsprøve på et 75 minutters veldækket rock-bord.
Derefter fik publikum serveret flammende rock på et rockende sølvfad i form af vidunderlige veloplagte versioner af sange fra bandets indtil videre 4 studiealbums. “In The Blood” fra det kompromisløse, episke rockmanifest “Alter Echo” og “Silverflame” stod som to af koncertens mange højdepunkter.
Men særligt de 4 sammenhængende numre fra jubilæumsalbummet “Rotator” var en kæmpe, kæmpe fornøjelse af lytte til. De er nemlig ikke alle med på “normale” Dizzy-turnéer.
I den nedadgående sol stod trioen med overskud, ro og selvtillid, som kun umådelig få danske rockbands kan slippe afsted med. Det skyldes flere ting. De behøver ikke at bevise noget mere. De er nemlig stadig vores Dizzy Mizz Lizzzy. Publikum har taget ejerskab på sangene. Og Dizzy Mizz Lizzy ejer de store scener med deres store lille lyd. Og hvilken vellyd. Alt stod knivskarpt, tilrettet og afbalanceret i et passende højt niveau.
Rytmisk trumfkort
Og så skal man altså ikke underkende, hvor dygtige de alle tre stadig er. Alle ved, at Tim Christensen er en umådelig dygtig sangskriver og guitarist. Men rytmesektionen er mindst et lige så stort og sikkert trumfkort.
Martin Nielsen på bas var så teknisk dygtig, præcis og tung-rock-tænkende, at selv de mest komplicerede rundgange fremstod legende lette.
Søren Friis Larsen bag trommerne må stadig være ethvert rockbands drøm. Elegant og tordenvejrs-tung på samme tid. Hurtig, heftig, hidsig, podet med poetiske hvirvler. Bedre musikalsk bund finder man ikke mange steder nord for Sydpolen.
Ny sang, ny klassiker?
Ikke nok med at trioen spillede numre fra de allerede udsendte albums, så fik publikum i tilgift et helt nyt nummer, “Follow The Wheel”. Det blev taget rigtig, rigtig godt imod, målt på de lange høje bifald både før, under og efter det var spillet.
Stilen var klassisk DML. Det vil sige: Effektive riffs, stærk melodi og tung, smidig bund fra Søren og Martin. Sangen havde alt det, som kræves af en “Dizzy-banger”.
Spændende om resten af det kommende album når samme høje kvalitet….
Mine forventninger til koncerten var tårnhøje. Heldigvis var trioens musikalske niveau stadig højere end himlen. Dizzy Mizzy Lizzy er ikke blot et nostalgisk 90’er-band.
Det, de leverede på Jelling Musikfestival, var et lyslevende vidnesbyrd på, at Tim, Søren og Martin stadig spiller med hjertet og med masser af musikalske muskler.
De er i sandhed stadig relevante. Så: Ingen skal disse min Lizzy med påstand om, at trioen er fortid.
