Jelling Musikfestival 2025 - efterskrift
Det velkendte, som vi kom efter, og de fine musikalske overraskelser
Af Thomas Kvist Christiansen
Vi har i foråret set meget frem til at kunne anmelde koncerter på årets Jelling Musikfestival 2025, og vi skal ikke løbe fra, at vi var en anelse skeptiske, min ven og musikanmelder Carsten Linde og jeg, over at studere årets program. Umiddelbart så det lidt magert ud i forhold til navne, der appellerer til den ældre del af publikums-segmentet – og som vi kunne tænke os at opleve og anmelde.
Men vi kastede os ud i opgaven med at vælge og prioritere, og vi fik skrevet 10-12 navne på vores liste. Men årets festival lærte os, at man IKKE bare skal gå efter det ”sikre”, det delvist og helt ukendte kan kaste helt særlige oplevelser af sig.
Otte anmeldte koncerter
Vi har i løbet af to dage på festivalen anmeldt og fotograferet syv koncerter – de fire af dem havde vi fint kendskab til i forvejen: Jonah Blacksmith, Minds of 99, Love Shop og Marie Key. Men vi var også lidt nysgerrige på de lidt yngre kunstnere og de mere elle mindre ukendte. Således blev det også til anmeldelse af den unge Mille, Stine Bramsen og Kajsa Vala alias Bye Bye Brenda, og som prikken over i’et den svenske trio Baskery, der blæste os total bagover af begejstring. Vi endte således med syv anmeldte koncerter.
Men vi fik også med stor begejstring lyttet til og fotograferet til andre koncerter, som ikke nåede med som deciderede anmeldelser. Men dermed ikke sagt, at de ikke fortjener et ord med på vejen. Vi starter for en ende af.
Malthe Ebert (Store scenen – torsdag)
Vi havde skrevet Lis Sørensen på vores anmelderliste, men hun blev syg og meldte afbud. I stedet sprang Vejle-drengen Malthe Ebert til med blot én dags varsel. Flot. Jeg var dog helt blank på den kære Malthe, jeg kender stort set ikke hans sange. Men jeg må tilstå, at han fangede mig med sit show på den store scene. En flot koncert på Store Scene, hvor der var flere sange, som jeg lyttede til med begejstring. Og der var ingen tvivl om, at Malthe Ebert havde fat i publikum fra starten.
Krogen (Tribunen – torsdag)
Vi havde prioriteret at anmelde Marie Key, men igen – vi var nysgerrige på noget af det nye. Derfor var vi heldige, at vi efter Marie Key i Teltscenen nåede at lytte en lille halv time til en for os total ukendt herre – Lasse Krog, alias Krogen. Han spillede dansksproget country på Tribunen, og det gjorde han helt forrygende. Super sangstemme og en power og stort engement i musikken. Han kom i den grad ud over scenekanten til et relativt lille publikum, som fik en god koncert med sig. Carsten Linde og jeg var enige om, at vi er nødt til at finde Krogen og opleve en hel koncert med ham. Han lød virkelig spændende.
Sys Bjerre (Søpavillonen – lørdag)
En god og fin koncert var det også i Søpavillonen lørdag eftermiddag, da sangerinden Sys Bjerre stod på plakaten. Jeg var personligt nysgerrig efter at høre hendes koncert. Mit eneste kendskab til hende har været landeplagen ”Malene” fra 2008. Efter flere års pause har hun valgt at tage ud og synge igen, og derfor var det med stor nysgerrighed, at vi mødte op i Søpavillonen. Men den musikalske oplevelse var desværre kun helt intens og interessant tæt ved scenen. Det meste af det publikum, der søgte ind i Søpavillonen denne eftermiddag, var desværre mest optaget af at snakke. Det var brandærgerligt, for det var faktisk en interessant og spændende koncert – hvis man kunne have stået ved scenekanten. Længere bagude i lokalet blev det hele ødelagt af snak og grin. Ærgerligt. Derfor er jeg nødt til ved lejlighed at opsøge en ny koncert med Sys Bjerre, for jeg oplevede helt klart, at hun havde noget på hjertet og sange til en god koncert.
Frank Magabody (Alfreds)
Vi oplevede og anmeldte to koncerter i Alfreds, nemlig Love Shop og Baskery. To forrygende koncerter. Ved den lejlighed fik vi også fornøjelsen af én af de faste konferenciers på Jelling Musikfestival, Frank Megabody. Hvor er det en fornøjelse at lytte til en personlighed, der med hjertet og sjælen i musikken, efter mange år i musikbranchen som sanger og entertainer, kan introducere kunstnere så indlevende, at vi ikke et øjeblik er i tvivl om, at hans begejstring for det, vi skal høre og opleve, er oprigtigt – og ikke bare konferenciersnak.
Savage Rose (Teltscenen)
Annisette med det borgerlige efternavn Hansen runder i slutningen af august 77 år, men stadig er der musikalsk saft og kraft i hende, når hun som sangerinde i front for Savage Rose giver koncert. Hun har været med siden slutningen af 1960’erne, hun ER Savage Rose – ikke mindst efter at hendes mand og musikalske partner Thomas Koppel døde i 2006. Hun har givet et væld af koncerter sammen med sin datter og et forrygende orkester, men det er som om, at man aldrig helt for nok. Der er noget magisk, og ikke mindst en stærk musikalsk oplevelse ved at opleve bandet og Annisette på bare fødder.
På Jelling Musikfestival kunne en fyldt teltscene opleve koncerten, og var der nogen blandt publikum, der mente, at de sagtens kunne småsludre lidt under koncerten, ja, så blev der faktisk meget stille, da vi nåede ekstranumrene, hvor Annisette fik sendt nogle stærke ønsker og håb om fred i verden, ikke mindst i Gaza, ud over scenekanten. Det var en stærk afslutning.
Måtte vi ønske…
Det har været en stor fornøjelse for os at være på dette års Jelling Musikfestival. En hyggelig og velorganiseret festival, der, som vi oplever det, gerne vil udvikle sig i takt med tiden i forhold til det yngre publikum. Det anerkender vi bestemt som 60+, men vi håber, at Jelling Musikfestival fortsat vil give plads til elektrisk guitarrock, og gerne mere dansk guitarorienteret musik, for det lidt mere modne publikum. Og skulle vi som anmelderduo ønske noget i forhold til Jelling Musikfestival 2026, så vil det være et stort udenlandsk rocknavn.