Nanna Larsen & Ivan Pedersen, 8. november 2025 i Tøjhuset, Fredericia
SUBSTANS-SANGENS SEJR
Af Musikjournalist Carsten Codimagnyl Linde
Fotos ved Sigrid S. Loft.
“Fortunate” er titlen på den dygtige danske duos debutudgivelse.
Danmark er fantastisk heldig at have et så velsyngende og velkomponerende musikalsk par som Ivan Pedersen og Nanna Larsen.
Dette efterår udgav Ivan P. og Nanna L. så opfølgeren “Go With Grace”, og med den udgivelse er duoen i øjeblikket på en lang og yderst velbesøgt turné. Den tour gjorde lørdag aften stop i det stopfyldte Tøjhuset.
Flankeret af dygtige Jimmy Guldbæk på guitar + kor samt Lucas Pinarbasi på pedel-steel og alverdens andre guitarer tog Pedersen og Larsen publikum med på en umanerlig mangfoldig, varieret rejse rundt i duoens nordiske americana-univers.
Ny retning
Nordjyden Ivan Pedersen – i dag 75 år og stadig i fremragende vokal-mæssig form – har alle dage haft en veludviklet evne til og talent for at skrive klangfulde sange, der emmede af den amerikanske westcoast-sound. Især fra og med bandet Backseat over en flot karriere som solist til kvartetten Sing Sing Sing. Men mødet med unge københavnske Nanna Larsen (født i 1972) har taget Ivan Pedersens sangskrivning i en ny og spændende retning. Sammen har duen evnet at få 2 plus 2 til at give “high 5”. Det vil sige: Lidt mindre Eagles-lyd, lidt mere nordisk folke-musik tone.
Det fik hele koncertens sætliste til at fremstå spændende, spændstig, sprudlende og stadig syng-med-sangbar.
Store stemmer
Selv om flere af sangene kredsede omkring tunge, triste emner som død, krig, afmagt og en vanvittig statsleder, så var de pakket ind i en elegant og afvekslende folk-pop-lyd. Det var faktisk som om, der åndede en særlig andægtighed og værdighed over koncerten denne magiske lørdag aften. Det skyldtes dels de velskrevne sange, men så sandelig også duoens store og forskellige stemmer.
Nanna Larsens lyse vokal og åbenlyse sangskrivningstalent er en gave til både Ivan, men så sandelig også til alle os, der ikke er bange for at blive ramt af musikken. Nannas stemme var så rørende smuk, at selv det grimmeste growlende dødsmetalband må miste troen på verdens undergang.
Lige siden Ivan Pedersen i slut 80’erne dannede kor med Henning Stærk (Danmarks Højeste Mandekor) for Poul Krebs, har jeg med stor nysgerrighed og glæde fulgt ham. Hans stemme kan noget helt særligt. Alene det faktum, at den på Samsø-bosiddende Aalborgenser var på tale som Deep Purple-forsanger, fortæller vist det hele.
Selv om, og på trods af, Ivan Pedersen til næste år kan fejre 60 år som syngende musiker, så viste lørdagens koncert, at der stadig er masser af glød, varme, variation og vellyd i vokalen. Det virkede nærmest naturstridt naturligt og nemt for hr Pedersen at gå op i det høje C eller fordybe sig i en Leonard Cohen-agtig mørk sekvens.
Når disse to vidunderlige, varme og vedkommende vokaler stemte i på én og samme tid, opstod der magi. “Nothing Stays The Same” hed en af sangene. Alle i lokalet må ha’ følt sig bare en lille smule forandret efter mødet med Danmarks dygtigste duo.
Talestrømmen
Både Ivan og Nanna var talende vandfald, endda med masser af substantiel substans på hjerte. Talestrømmen brugte de til at binde de velklingende sange sammen. Humør, selvironi og drilleri blev blendet med alvorssnak. Stærkest da Ivan forklarede baggrunden for titelsangen “Go With Grace”. En tårefremkaldende smuk sang, der blev skrevet til, om og for Ivans på det tidspunkt døende livsledsager. Mere værdig sang om døden er næppe skrevet før. En fortælling og en sang, der tydeligvis stadig berørte Ivan Pedersen. Mon ikke vi alle fornemmede en smule trykken i tårekanalerne?
Never Mind at Minds Of 99 kommer til fylde Parken 99 dage i træk. Blæse være med at Blæst allerede – nærmest på rekordtid – står øverst på mange festival-plakater.
Hvis man virkelig vil have langtidsholdbar, håndholdt musik med dybde, indsigt, elegance og voksent vokalarbejde i verdensklasse, så fås det ikke mere nærværende, ægte og oprigtig end den dygtige duo Nanna Larsen og Ivan Pedersen. Det foregår på de mindre, men til alle tider vigtige spillesteder eller på festivaler som Tønder, hvor ægtheden er en dyd.
I lørdags sejrede “less is more” via sangen, nærværet og værdigheden over “stor, større, størst”.
