Funk-musik er vel i dens musikalske grundform meget dansevenlig. Men da klokken slog 19:05 søndag aften efter tre dages indtryk, udtryk, opture, nedture, ømme stive ben, problemer med nakke, skulder og ikke mindst ondt i knolden efter så (for) mange koncerter, toner og junkfood – så skulle der uanstændigt meget til, før jeg – solidt plantet i en festivals-stol – så meget som ville løfte et øjenbryn, da Ida Kristine Nielsen fra Randerskanten og The Funkbots indtog scenen i det hyggelige telt, Alfreds.

Nu har Ida Nielsen jo ikke uden grund tidligere spillet for og med selveste Prince, ligesom hun flere gange er kåret som en af verdens ti bedste bassister. Så, hvad skete der: Efter blot ganske få rundgange i sættets første festlige, forførende funk-rock-sang, kunne jeg slet ikke holdene fødderne i ro. Mine ben og fødder dansede helt af sig selv! Der var nemlig dømt kant, klasse, coolness, attitude, vild energi og glimrende grooves. Sidst men ikke mindst kææææmpe kærlighed til den levende musik.

Sange som “You Can’t Fake The Funk”, “Throwback” og “Be Mine” blev udført i verdensklasse arrangementer af verdensklasse musikere. Fortryllende tromme-beats. Vidunderlige hvinende keyboards, snedige seks-strengede guitarspil. Rapperen, Kuku “The Poet” Agami matchede mesterligt musikken og genren, nærmest til perfektion.