Koncert med Ian Paice (Deep Purple + Whitesnake) & Purpendicular, 19. september 2025 i Forum Kolding. Arrangør: LiveOplev
KOPI UTOPI
Af musikjournalist Carsten Codimagnyl Linde
Fotos ved Thomas Kvist Christiansen
Kopi-band mig her, Cover mig der – og Hyldest-orkester dig her, der og alle egne samt vegne.
Hvis man nu kan få den ægte vare, er der vel i grunden intet, der taler for at lade sig nøje en kopi?
Tja. Ingen regel uden undtagelse.
Undtagelsen er lige præcis, når Ian Paice, original, stiftende og stadig aktivt medlem af legendariske Deep Purple teamer op med et sammenrend af dygtige, dedikere Deep Purple-disciple.
Bandet Purpendicular, der blev dannet i 2007 som en rendyrket Deep Purple-hyldest-kvintet, spiller skam koncerter med egen trommeslager. Og gør det ganske godt. Men når kvintetten fra tid til anden er på turne med selveste Ian Paice bag trommerne, så rammer musikken himmelske højder, som ingen troede mulige for et hyldest-band.
Sådan en aften var det fredag i Brandrupdam Hallens lille sal, da Ian Andersen Paice (som faktisk er hans fulde navn) og Purpendicular gæstede denne del af Europa.
Purpendicular anno 2025 havde følgende line up:
Ian Paice – drums (UK)
Robby Thomas Walsh – vocals (IRL) – samarbejdet med Joe Lynn Turner
Murray Gould – guitars (UK)- tidligere Eric Clapton, Elton John og Joe Bonamassa
Nick Fyffe – bass (UK) tidligere Jamiroquai
Alessandro Debiaggi – keyboards (ITA)
White-Purple
Med bandets stifter Robby Thomas Walsh i front og på glimrende vokal, kastede Ian Paice og de øvrige uovertrufne dygtige musikere sig over en perlerække af både vilde Whitesnake-hits og Deep Purples bedste sange.
Bandet Purpendicular er jo opkaldt efter et Deep Purple album af samme navn fra 1996. Så hvordan og hvorfor Whitesnake-sangene som en klapperslange havde fundet vej til og bidt sig fast i sæt-listen, stod hen i det uvisse.
Publikum var åbenlyst ligeglade. Ja nærmest euforisk glade, da slange-sange som “Walking In The Shadows Of The Blues” og “Ain’t No Love In The Heart Of The City” blev spillet.
Hvis ret skal være ret, gav det måske en vis form for mening.
Dels har sangeren og stifteren af Whitesnake, David Coverdale, lagt bandet i graven. Dels var Coverdale jo sanger i Deep Purple (fra 1973 til 1976), inden han dannede Den Hvide Slange. Men mest af alt fordi Ian Paice jo var trommeslager i Whitesnake i årene 1979 til 1982.
4 Sider af Purple
Den præcis 90 minutter lange koncert var virkelig godt og varieret skruet sammen. De første fire udgaver af Deep Purple (kaldet Mark I, II, III og IV) blev hyldet denne aften.
Fra Mark I, hvor sangeren hed Rod Evans, fik vi bandets første hit “Hush” i en fantastisk version. Selv her 57 år efter udgivelsen virkede den dugfrisk.
Fra Mark II, den absolut bedste og mest produktive version af Deep Purple, fik den fyldte sal blandt andet “Smoke On The Water” og ikke mindst den 55 år gamle, stædigt stabile “Black Night” – Den Sorte Nat var en af aftenens højdepunkter. Blandt andet fordi den startede frækt op med sangen “Fever”. Tillige fordi udgaven denne aften havde blendet nogle blues-klassikere ind (“Sweet Home Chicago”, “Roadhouse Blues” og “The Hunter”). Det sidste nummer var jo skrevet af og et kæmpe hit for bandet Free med Paul Rodgers. En sjov anekdote: Da Ian Gillan i 1973 første gang forlod Deep Purple, blev selvsamme Paul Rodgers bedt om at overtage mikrofonen i Purple. Rodgers sagde dog pænt nej tak, da han havde gang i noget andet og bedre…. Bad Company….
Fra Mark III, med David Coverdale og Glenn Hughes på vokal, fik vi blandt andet “Burn” og “Stormbringer”. Begge numre viste med al, al tydelighed, hvor vanvittig skarp og velspillende Ian Paice stadig er.
Hvordan kan man spille så tungt og så elegant på samme tid?
Hvordan kan man spille så præcist og virke så loose i samme sang?
Paice har et genialt groove og særegent swing, som ellers kun verdens alle tiders bedste trommeslager – på tværs af samtlige genrer – Buddy Rich kunne mestre…
Paice var – som altid – storsmilende og en fornøjelse at lytte til.
Fra Mark IV fik den begejstrede sal den langsomme, lettere bluesede “You Keep On Moving”. Her trådte guitarist Murray Gould så sandelig i karakter. Med klokkeklare referencer til den afdøde og daværende Purple-lead-guitarist Tommy Bolin fik publikum lyriske guitar-lækkerier ad libitum.
Takketale og Jon Lord-hyldest
Efter en lille sød tale fra sympatiske Ian Paice, hvor han på vegne af Fru Jacky Paice takkede bandet Purpendicular for at give ham lov til at spille med (så han ikke bare sad derhjemme i sofaen, hvor dagene gik med at drikke øl og se fodbold…), sluttede koncerten af med en orkanagtig heftig version af “Stormbringer”.
Forrygende, forførende flot finish.
Alle gode gange tre fristes man til at sige.
Første gang fotograf-Thomas og jeg oplevede Ian Paice og Purpendicular var i 2015, hvor de gæstede Det Bruunske Pakhus i Fredericia.
Anden runde var også i Fredericia, dog i Tøjhuset tre år senere i 2018.
Denne tredje gang var klart den sjoveste. Dels fordi bandet aldrig har lydt bedre. Dels var det en herlig idé med at flette Whitesnake sange ind i sættet. Men så sandelig også fordi bandet valgte at hylde afdøde keyboard-virtuos Jon Lord ved at spille Lords smukke instrumental nummer “Pictured Within”. Denne hyldest var keyboard-spilleren Allessandro Debiaggi alene om at spille. Og det gav gåsehud.
Skulle Deep Purple enten lukke helt ned eller blot holde endnu en pause, så må Ian Paice og Robby Walsh gerne tage endnu tur i det flerfarvede Deep Purple/Whitesnake univers.
For nogen sikkert ren blasfemi. For andre – som for eksempel alle os der var tilstede i Forum Koldings hyggelige lille sal – en Kopi Utopi som blev til virkelighed.
Sætlisten:
Burn (fra Burn)
Might Just Take Your Life (fra Burn)
Walking in the Shadow of the Blues (Whitesnake)
Bad Attitude (fra The House Of The Blue Light)
No One’s Getting Out Alive (Robby Walsh og bandet Purpendicular)
You Keep On Moving (fra Come Taste The Band)
Fool for Your Loving (Whitesnake)
Ain’t No Love in the Heart of the City (Whitesnake)
Hush (fra Shades Of Purple)
Pictured Within (John Lord)
Perfect Strangers (fra Perfect Strangers)
Black Night (single-forløber for In Rock)
Smoke One The Water (fra Machine Head)
Encore:
Stormbringer (fra Stormbringer)
