MANSFIELD : FOR ALL THE RIGHT REASONS .

Udgivet på pladeselskabet DME

moby-disc_14-06-2024_17.17.35 kopier
Først tror man, at det er britisk. Så tror man, at det er løgn!! For;  Hvordan i alverdens riger og lande kan en sanger, sangskriver og rytmeguitarist fra Solskinsøen Bornholm ( Christian Stage ), en lead-guitarist fra Eventyrbyen Odense ( Mathias Havelund ), en trommeslager og korsanger fra Voldbyen Fredericia ( Filip Gulløv ) og en bassist fra et ikke helt præciseret sted i Tyskland (Mathias Wedeken) lyde så autentisk anglofile?
 
Tja, det skyldes vel, at bandet, Mansfield dels er inspireret af lyden fra tresserne, dels er fans Beatles, The Smiths og Oasis. Men mest af alt, fordi Mansfields svendestykke, albummet “For All The Right Reasons” fra 2024 oaser af høj musikalitet, mega flot produktion, korarrangementer i superliga-klasse og Stages veludviklede til at skrive catchy sange, der på samme tid både lyder som noget nyt og frisk plus som et ekko af det bedste 60’er beat. I bund og grund ikke så underligt, at Storbritannien igen og igen anmoder Mansfield om at gå på turne i UK.
 
Der er RIGTIG mange gode grund til at enten købe dette fantastiske album “For All The Right Reasons” eller opleve kvartetten live.  Måske i virkeligheden begge dele.
 
At albummet først anmeldes på musikfans.dk her i starten af 2025, skyldes ene og alene, at jeg først nu har taget mig sammen til at erhverve mig albummet. Så, bedre sent end aldrig…