Hvis nogen tænker, at navnet Channe Nussbaum lyder bekendt, så er det ganske, ganske rigtigt. Hun var i 1980’erne – sammen med Pernille Højmark – med i bandet Sweethearts. 

I 90’erne deltog Channe Nussbaum to gange i Dansk Melodi Grand Prix. 

 

 

Det helt nye album med navnet “Augustnat” er den danske skuespiller, komponist og sanger, Channe Nussbaums andet album med tekster af forfatter og lyriker Henrik Nordbrandt.

 

Den anerkendte og prisbelønnede danske digter, Henrik Nordbrandt, døde i 2023 i en alder af 77 år. Forinden nåede han at blive venner med den københavnsk-fødte Channe Nussbaum. Sammen skabte de forudsætningen for albummet “Hjemløshed”, som udkom i 2019. Det album havde fat i triste, men væsentlige emner om livets skyggesider.

 

“Hjemløshed”, der af flere blev betragtet som tankevækkende gennemtænkt og iørefaldende, var på mange måder produktet af et godt samarbejde, som naturligvis måtte fortsætte.

 

Præcis hvornår og hvordan idéen om et album nummer to, “Augustnat” opstod, står ikke lysende klart. Men Nordbrandt og nu 65 årige Nussbaum turnerede med materialet fra “Hjemløshed”, og undervejs kunne idéen til at genbesøge den store digters poesi være opstået. Men så tog den ene ulykke over efter den anden.  

 

Først kom Corona pandemien, og siden da døde Nordbrandt. Tilbage stod Nussbaum med et ufærdigt materiale – der i lighed med debuten – bestod af bearbejdede/fortolkede tekster af Nordbrandt. 

 

Nussbaum nåede at spille flere af numrene til opfølgeren for Nordbrandt, inden han døde af kræft. Men hun har givet været i tvivl om, hvorvidt hun – måske endda uden hans accept – skulle færdiggøre efterfølgeren. Produceren, klaver-spiller og beatbox-programør (også fra etteren), Sophus August Tuxen, fik heldigvis talt tanken om efterfølgeren op. Så nu er den her, “Augustnat”. Næsten to år efter Nordbrandts død.

 

Fra første tone og stemning i åbningsnummeret ” Kilder” står det klart, at nok er dygtige Nussbaum dansker. Men hun står så sandelig også ved rødderne i den jødiske kultur. Det jødiske islæt hører man tydeligt i valget af instrumenter, æstetik og lydbillede – sågar i stemmeføring. Og hvilken stemme-pragt. Stor lysende klar vokal, så smukt og dragende, at den alene burde kunne forene folkeslag, der ellers bekriger hinanden.

 

Udtryksmæssigt er hendes forbindelse til den jødiske dansemusik, klezmer tydelig. Klezmer er Nussbaums åbnlyse musikalske pejlemærke. Når man for eksempel hører Nussbaum blive  akkompagneret af Bjarke Kolerus’ klarinet i det melankolske, rørende nummer “På Israels Plads”, så føles afstanden til den jødisk/israelske kultur som en tur til et tæt forbundet naboland.

 

I en enkelt sang, “Nær Lefkas”, hører man Nordbrandt læse sit eget digt.  I sangen “Skumringssang” anses ligeledes afdøde Laura Illeborgs smukke stemme. Men ellers er det Nussbaums egen vidunderlige sangstemme og musikken, der frit fortolker Nordbrandts digte.