Camilla Kramer med band, 3. august 2024 på Frederikssund Festivalen.

CKBAND_U8W4157 kopier

ALLE HAR BRUG FOR EN KRAM(M)ER

Af musikjournalist Carsten Codimagnyl Linde

Fotos ved fotograf Thomas Kvist Christiansen

Hvis man ikke blev både berørt, bjergtaget og betaget af unge Camilla Kramers koncert på Danmarks Kærligste Festival i de naturskønne omgivelser midt i en skov, tæt på Roskilde Fjord, så findes liv før døden ikke!

41 år efter at mit liv som aktiv betjent tog sin start i netop 3600 Frederikssund, gav Fredericia-fødte Camilla Kramer og band en livsbekræftende koncert. På trods af de ofte tunge emner om det at være svingdørspatient i psykiatrien, var stemme, sange og bandet lyslevende eksempler på, hvor frugtbart og spændende et musikvækstlag der er i lille Danevang.

CKBAND_U8W4319 kopier

Med hovedvægten lagt på sanselige sange fra det det fornemme debutalbum, “Collateral Damage” (udgivet i 2023), samt nogle helt nye sange fra et kommende album, viste Camilla Kramer, hvilken dygtig sangskriver og sanger hun er.  Numrene, som i stil og indhold emmer af Alanis Morissette, var afvekslende i tempo og tone. Alle sangene var dybe og personlige med besnærende catchy omkvæd. Stemmen var skiftevis skrøbelig, inderlig og intens (som i debutalbummets titel-nummer) for pludselig at blive rå, rockende og fængslende som i det nye, lettere blusy, “A Million Times”. Det rummer ALT det, som kræves for at blive et både radio- og livehit.

Bandet bag Camilla Kramer bestod af en bundsolid rytmesektion. Norsk-fødte Lars Thorstensen på bas og Pernille Tonnesen bag trommerne lagde den perfekte bund. Smidig, elegant og indlevende understøttede de på formen vis essensen af sangenes DNA.

CKBAND_U8W4160 kopier
CKBAND_U8W4216 kopier

Til at fuldende det lettere rockede udtryk havde bandet Peter Christiansen. Både som rytme- og som lead-guitarist gav han sangene lige præcis den kant, som gjorde lydbilledet superinteressant. Fra tid til anden bidrog Camilla Kramer selv med lidt ekstra akustisk guitar. Det gjorde bestemt også noget godt for hele koncerten og for de enkelte numre.

I en tid, hvor hestesporten får pisk af folkedybet, så vil jeg komme med et staldtips – med garanti for den store gevinst: Tjek Camilla Kramer Band ud, næste gang kvartetten ridder forbi din by. Køb debut-albummet og / eller glæd dig til efterfølgeren. Smagsprøverne fra det kommende udspil tegnede RIGTIG godt.

Vi har nemlig alle brug for en personlig Kram(m)er udgivelse.

CKBAND_U8W4460 kopier
CKBAND_U8W4409 kopier