
BON IVER: SABLE, fABLE
Udgivet af Jagjaguwar/Playground april 2025

Af musikjournalist Carsten Codimagnyl Linde
Når amerikanske Justin Vernon i form af konstellationen Bon Iver udgiver nyt, ved man aldrig i hvilken musikalsk retning udgivelsen bevæger sig. Han / de har jo nærmest været i alle hjørner af musikkens afkroge.
Med det 5. album under navnet Bon Iver rækker SABLE, fABLE på en næsten poppet og naiv måde ud efter håbet og lyset.
Med Vernons vidunderlige falset-stemme og evnen til at bygge luftige og soul’ede sange op om kærlighed til den eneste ene og til musikken, har Bon Iver begået et mestermærk. Aldrig før har Vernon lydt så glad uden at miste den altid himmelhøje troværdig.
Aldrig før har Justin sunget så inderligt, rørende og smukt som på f.ex. “Everything Is Peaceful Love”.
Aldrig før har pop-sange haft mere dybde og sære lyde. Den albummet holder i den grad hele vejen igennem.
Det nye album er elegant og organisk, og på samme tid overrumplende smukt. Over 4 vinyl-pladesider ( to på 33 omdrejninger og andre to på 45 omdrejninger ) stiger lysten – nummer for nummer – til at pladen skulle have 40 sider… Kollektivet giver os 4 sider. Af hjertet tak for dem. SABLE fABLE er ganske enkelt tres, tres Bon Iver!!