Koncert med Billy Cross solo, 20. november 2024 i Tøjhuset, Fredericia.
BLÅ TONER FRA FAMILIENS SORTE FÅR
Af musikjournalist Carsten Codimagnyl Linde
Fotos ved fotograf Thomas Kvist Christiansen
Hvor sort kan en hvid mand bli’?
Tja, når det farverige spørgsmål stilles til og om den meget hvidhårede, bleghudede dansk-amerikaner, Billy Cross, så er svaret: kulsort! Jeg mener: Alene det faktum, at han er født William Schwartz var jo livets første tydelige indikation….
Fortælle-koncert
Onsdag aften gæstede den 78 årige sanger, sangskriver, guitarist og prisbelønnede plade-producer et fyldt Tøjhuset. Her gav han en forrygende flot, flerfarvet fortælle-koncert.
Udover at være en dygtig guitarist, forholdsvis habil sangskriver og ganske stabil sanger, så viste Cross sig nemlig tillige som en fantastisk fortæller. Aftenen igennem delte han med og på sin charmerende dansk-amerikansk accent rundhåndet, velformuleret og indsigtsfuldt ud af herlige historier fra det lange liv som musiker. Publikum fik en masse sjove, spændende, sorgfulde og dybe fortællinger mellem de mange sange. Cross mente selv, at han har været aktiv musiker i så mange år, at der findes et hulemaleri af ham i de franske Lascaux-huler…..
Billy Cross, som stammer fra en lille by nord for Manhatten, voksede op i en familie, der bestod af den ene professor efter den anden. Selv var Billy-boy efter eget udsagn kun interesseret i biler, babes og (blues)musik. De tre “b’er” mente Cross i øvrigt stadig var livets sande værdier!! Derfor blev han betragtet som familiens sorte får. Især da han valgte den usikre vej som musiker. En vej som har ført ham til Broadway-musicalen Hair, guitarist for selveste Bob Dylan, sangskriver for Bonnie Tyler, producer for så forskellige genrer som heavy-rockerne Pretty Maids, C.V. Jørgensens storsælgende mesterværk “Tidens Tern” og trioen Dalton.
De blå toner
Koncertens musikalske omdrejningspunkt var Cross’ store forkærlighed til de blå blues-toner. Farvet ind i nuancer af ragtime, country, pop og rock. Tilsammen gav det et superspændende, meget spraglet musikalsk kludetæppe.
Det slog mig, hvor beskeden Billy Cross i grunden fremstod. Han har, som sagt, spillet og indspillet med så store kanoner som Bob Dylan, Meat Loaf og Bonnie Tyler. Men de blev ikke nævnt med et eneste ord. Livet med musik havde så rigeligt beriget Cross, uden at de skulle fremhæves, kunne man forstå.
Jeg vil dog mene, at Billy Cross omvendt kom med en stille hyldest til den afdøde danske blues-legende, Troels Jensen. De var jo begge med til at få Delta Cross Band op blandt landets bedste livebands nogensinde. Den ikke annoncerede hyldest kom i form at det stærke, smukke blues-nummer, “Bring My Baby Back To Me”. Den slide-guitar-funderede sang emmede af ægte Troels Jensen-blues. Så jeg tillader mig at opfatte det nummer som en “Tak for alt, Troels”.
De sidste toner?
At fortælleformen og Billy Cross’ evner som sanger samt guitarist faldt i publikums smag var så tydelig, at selv en døv kunne høre bifaldet, og selv en blind kunne se det i folks øjne. Flere gange fik en bevæget Billy stående ovationer og/eller lange, taktfaste bifald. Det havde han såmænd også fortjent. Rygtet går på, at denne turne er sidste chance for at opleve Billy Cross som solist. Hvis det er sandt, stopper han på toppen.
Det uomtvistelige talent som guitarist var på ingen måde visnet med alderen. Hukommelsen med hensyn til nedslag i livet som musiker var knivskarp. Formuleringsevnen var frisk og skarp som en medievandt stjerneadvokat. Så tak skæbnen for, at Billy lavede et Cross-over fra det store USA til vores lille Danmark. Her tager vi nemlig gerne imod blå toner fra familiens hvidhårede sorte får.
