Koncert med Baal fredag den 9. januar 2026 i Bygningen, Vejle. Arrangør BYGNINGEN.
BJERGTAGENDE BAAL
En Glam-rocket, cabaret-inficeret hyldest til "SENSORAMA"-albummet og BAAL's musikalske magi.
Af musikjournalist Carsten Codimagmyl Linde
Fotos ved fotograf Thomas Kvist Christiansen
Magisk musikalsk magtdemonstration!! Så kort og kontant, så enkelt og effektivt kan Baal koncerten i Bygningen fredag aften sammenfattes. Men så nemt slipper Baal, Bjørn og Best Buddies ikke nikke nej!
For 30 år siden udgav københavnske Baal dels det anmelderroste og flot sælgende debutalbum “Sensorama”, dels indspillede de den forrygende koncert cd “Live – official bootleg” (Roskilde & Midtfynsfestivals sommeren 1996). Det jubilæum har kvintetten valgt at fejre med 6 helt særlige koncerter: BAALORAMA EXTRAVAGANZA.
Høj, højere, Baal
Jeg skal da lige love for, at den tætpakkede Bygningen (nr. to i rækken af de 6 stop) fik noget ekstraordinært. Baals bundniveau har alle dage været højere end Himalayabjergene og Himmelbjerget…… til sammen. Men denne specialudgave af Baal og debutalbummet nåede selv efter Baal- målestok nye højder.
For det første spillede hele bandet – som altid – triumferende tight og tæt:
Henrik Sten Melander på keys tryllede lækre lyde.
Morten Lundsgaard på gedulgt, genial guitar.
Kenni Andy Jørgensen på trommer med rundgange og fills, der var overnaturligt præcise.
Troels Skjærbæk på bas lavede små mirakler.
For det andet sang Bjørn Fjæstad sjælen ud. Det gør han nu vanligvis. Denne aften dog liiiige et mulehår mere vanvittig varieret og voldsom varmt.
Store sangere sang store sange.
For at gøre denne selvfejrings-jubilæums-turne til noget ganske særligt, havde Baal inviteret fire af landets fermeste sangere med.
Første gæst var Sebastian Wolff fra Kellermensch. Ud over en dragende version af Baal sangen “Let Me Go Down”, kastede Sebastian og Bjørn sig efterfølgende over T. Rex glamrock klassikeren “Childern Of The Revolution”. Mageløs version, hvor det stod lysende klart, hvad der oprindeligt inspirerede Baal.
Siden dukkede Dicte op. Hun dualerede mesterligt med Bjørn i Moody Blues hittet “Nights In White Satin”.
Den henrykte sal havde dårligt nok fået armene ned, før Kira Skov entrerede scenen. Hendes rå, bluzistiske betagende stemme var i absolut topform. Først med en forrygende fortolkning af Baal sangen “Let It Flow”, dernæst sammen med Bjørn Fjæstad en løssluppen, legende version af Bertolt Brecht/Kurt Weill “Alabama Song” (Whisky Bar) – hvis ikke inden så udødeliggjort af The Doors..
Sidste gæsteoptræden var selveste Steen Jørgensen fra Sort Sol. Han havde stadig en stemme så dyb og skræmmende, at selv Helvedesilden stak halen med benene og bad om hjælp fra Vor Herre.
Steen sang “King Midea” solo, så englene tabte vingerne, og Satan gik i kloster. Dernæst fik salen en frådende, fandenivoldsk version af The Stooges “I Wanna Be Your Dog” med både Steen og Bjørn på vokal.
Når enden er god.
Det ene højdepunkt tog det andet. Men alting har jo en ende. Baalorama havde dog tre.
Første ekstra nummer var en hyldest til The Thin White Duke, alias David Bowie. Kira, Bjørn og Steen sang den 50 år gamle “Station To Station” i en mesterlig, drabelig udgave
Andet ekstra nummer “Birkerhead” fra Sensorama. Elegant eksekveret af Dicte, Sebastian og Bjørn..
Tredje og sidste – meget oplagte nummer – var indlysende nok “The Last Show On Earth”. Sangen, der sluttede albummet af, rundede værdigt den tæt på 2 timer lange koncert af..
Som et baalistisk missil fik bandet dermed skudt musik-året 2026 i gang med et brag af en lige-efter-nytårs-koncert.
Ufattelig flot start på året.
Baal var igen bjergtagende.
BAALORAMA var kort sagt en magisk musikalsk magtdemonstration..
