Der stod hun så.  En tirsdag aften. I et intimt lokale på 2. sal i det smukke gamle kulturhus, Nygade, lidt syd for Kongeåen i Mojnland. Kommet hele vejen fra Woodstock, lidt nord for New York, i Guds eget land. Iført den smukkeste blå kjole. Fra naturens hånd udstyret med lyse lange lokker og med mindst lige så funklende, levende øjne som hendes berømte, respekterede men desværre afdøde fader.

Farmand var såmænd Levon Helm. Kåret som verdens 22. bedste trommeslager af det ansete musiktidsskrift, Rolling Stone. I levende live var han indehaver af rockhistoriens mest sjælfyldte, ”deep southern” accents-fylde stemmer EVER. En gudsbenådet mandolinspiller og medvirkende på og medkomponist til nogle af rock-historiens mest skelsættende albums. Blandt andet debutalbummet fra The Band, “Music From The Big Pink” (udråbt til at være den mest indflydelsesrige udgivelse i musikhistorien, næst efter Beatles “Sgt. Pepper”).

Hvor mange børn af SÅ verdenskendte musikere tør gå ad samme karriere-vej med risiko for at komme på afveje og falde ud i ingenmandsland? Nok ikke ret mange. Men heldigvis tog Levon Helms modige datter, Amy stafetten op. Og tak skæbne (og Amy) for at turde.

Sangstemme uden lige

Den 53-årige sangerinde, sangskriver og Grammy vindende producer viste sig nemlig at besidde en sangstemme fuldstændig uden sidestykke og lige. Den varme, vedkommende, vidunderlige, klangfyldte wonder-vokal havde tusind nuancer, drejninger, stigninger og improvisationer. Den svævede, den flåede, den bed, den fejrede, den guidede, den var helende, den underviste. Den var så meget til stede, at selv de århundrede gamle sten, som Nygade blev bygget af, kunne føle og mærke Amy Helm.

Genremæssigt befandt Amy Helm Trio sig i grænselandet mellem roots-rock, country og jazz. Sangene, primært fra hendes meget snart hele fire albums (det 4. kommer nemlig til september…), skrevet af Amy Helm selv, var mixet fantastisk sammen, ofte med elementer fra alle tre musikgenre. Personlige tekster med emner fra hverdagslivet i en ærke-amerikansk familie, over kvinders konstante kamp for at blive hørt og anerkendt, til råb om hjælp fra højere magter. Meget stærk lyrik/poesi. Skrevet på toppen af primært smukke catchy sange. Et godt og præcist eksempel på kombinationen af poesi og syng-med-potentiale var sangen “Are We Running Out Of Love?”.  Sikke store og stærke ord, der som den røde tråd gennem en melodi, blidt men bestemt satte sig til rette lige midt i hjertekulen.